Skoletjeneste om gymnasier: "Kirken kan indgå som en ressource i undervisningen" 

Folkekirken har gode muligheder for at målrette undervisningstilbud til gymnasieskolerne. 

Sådan lyder det fra Gentofte Provsti og Folkekirkens Skoletjeneste i Gladsaxe og Herlev, der gennem de seneste to år har udbudt undervisningsforløb på flere gymnasier i provstiet.

"Lærerne er interesseret i undervisningsforløb, hvor folkekirken kan indgå som en ressource i undervisningen. Man kan tilrette forløb, hvor eleverne arbejder med et tema om folkekirken og i den forbindelse tager på ekskursion til en af de lokale kirker. Præsterne bliver på den måde en slags ”levende kilder” i undervisningen," fortæller projektleder Anne-Sofie Aabenhus.

Sammen med projektmedarbejder Mette Hemmingsen står hun for at etablere kontakten mellem skoler og sogne i Gladsaxe-Herlev. Skoletjenesten har udvidet til at have to fuldtidsmedarbejdere, og erfaringen viser, at den satsning sagtens kunne bredes ud til flere provstier i stiftet, mener de. 

Der er da også allerede mange tiltag i gang, hvor folkekirken arbejder med undervisning til de lokale gymnasier - blandt andet i Gentofte Provsti, hvor samarbejdet ikke er forankret i skoletjenesten, men i provstiet. 

“Der er allerede kontakt med gymnasierne og de enkelte præster, som ofte oplever, at gymnasierne henvender sig og aftaler ekskursionsbesøg, typisk i forbindelse med religionsfaget. De erfaringer prøver vi nu at systematisere i form af konkrete tilbud, der er skræddersyet til gymnasiernes behov og læseplaner,” fortæller Bo Chen, sognepræst i Gentofte Kirke med en 25-procents forpligtelse til at udvikle samarbejdet med provstiets fire gymnasier.

Breder sig til mere end religionsfaget

"Men det har vi slet ikke tid til," vil nogle kirkelige medarbejdere sikkert sige om at indgå i undervisning på for eksempel gymnasier. 

Lad os derfor starte med at aflive et par myter om, hvad det indebærer for en kirke at indgå et samarbejde om at undervise:

1. Det er ikke kirken selv, der tager kontakt til undervisningsstederne. Det gør Folkekirkens Skoletjeneste. (I Gladsaxe og Herlev har man valgt at lade kontakten til skolerne gå gennem de lokale folkekirkelige skoletjeneste. I Gentofte har provstiet afsat midler til det.)

"Men selvfølgelig kræver det en prioritering af ressourcer. Bare ikke til meget af det praktiske, som Skoletjenesten tager sig af," siger Mette Hemmingsen.

2. Man kan udbyde forløb til flere fag end religionsfaget alene. For eksempel kan man undervise i kirkens arkitektur og rum i billedkunst eller arbejde med for eksempel moderne tekster, der trækker på syndefaldsmotivet. 

3. Samarbejdet med præsterne er vigtigt for Skoletjenesten. Skoletjenesten laver udkast til forløbenes form og indhold, men inddrager præsterne i processen. Sammen ideudveksler man og planlægger sammen, hvad præsternes møde med eleverne skal indeholde.  

Gymnasier kræver målrettet undervisning 

"Det handler om at finde nøglen til, at både kirken og gymnasiet får noget ud af et samarbejde," siger Anne-Sofie Aabenhus.

Og den rette tilgang handler om at vide, hvordan gymnasier underviser. Man kan ikke bare overføre, hvad man tidligere har gjort i grundskolen, der skal en mere akademisk undervisning til. 

"I folkeskolen har vi en lang tradition for at udbyde projekter med kreative workshops, som lægger op til æstetiske lærerprocesser. Det er der ikke stor interesse for i gymnasiet, hvor undervisningen er mere rettet mod fagtekster og faglige kilder, som vi for eksempel kan tilbyde ved et møde med de lokale præster."

Trækker på lokale kræfter

Lykkes det, er potentialet for et samarbejde med gymnasielærere til gengæld stort, fortæller medarbejderne fra Gladsaxe-Herlevs skoletjeneste. Deres erfaring viser, at skoletjenesten og folkekirken sagtens kan tænke deres undervisning bredere ud end til folkeskolen. 

Det samme gør sig gældende i Gentofte Provsti.

Her har man udarbejdet en folder med undervisningstemaer til tre forskellige faggrupper:

“Dødens ritualer”, “Kingos Salmer” og “Livet frem for alt? - Overlevelsesstrategier i KZ-lejre”.

Temaerne varer 90 minutter og tager udgangspunkt i gymnasieordningen. Undervisningen er ikke-forkyndende og leveres af provstiets præster og organister.

“Vi har ikke ønsket at hyre store og kendte navne til undervisningen – det synes vi ikke er folkekirkens opgave. Det giver mere mening at trække på de mange dygtige, lokale kræfter, som allerede findes i provstiet,” siger Bo Chen.

Med de tre aktuelle tilbud vil provstiet undersøge interessen hos gymnasierne. Bo Chen er optimistisk.

“Vi møder stor åbenhed og de første aftaler for skoleåret er allerede i stand.”