Retrætekursus: Mærk dåben – så du kan give den videre

Af Malene Bjerre

”Det kan lyde, som om stilhed og meditation handler om at pille i sin egen navle og forsvinde ind i sig selv. Men faktisk er det omvendt: Vi får mindre fokus på os selv. Vi kan bedre møde andre, både fra prædikestolen og i samtaler, hvis vi finder ro og lærer at være til stede i øjeblikket.” 

Sådan lyder det fra sognepræst Bettina Krarup, der er en af arrangørerne bag retrætekurset for præster på Smidstrup Strand den 14.-16. januar. Kurset handler om voksnes tilegnelse af dåben, og vejen til tilegnelsen går ikke bare gennem forstanden, men også arbejder med at få forståelsen af bibelteksterne helt ind i kroppen. Og kurset har et dobbelt formål – både at få præsten til selv at gen-tilegne sig dåbens budskab og at inspirere til, hvordan man kan arbejde med voksne, der vil døbes. 

Derfor består kurset bl.a. af helt praktiske øvelser i at fordybe sig i de bibelske tekster og dåbens symboler og mærke dem på egen krop.  

”Dåbens mening hviler jo på tilegnelse, det er ikke bare magi,” siger Peter Ruge, der er præst og retræteleder. ”Sådan må det være i den danske folkekirke. Og når det gælder børn, sikrer vi tilegnelsen gennem konfirmation og minikonfirmandundervisning, men vi mangler et tilbud til de voksne. Det nytter ikke, at vi nøjes med at redegøre og forklare, for virkelig tilegnelse sker ikke kun via tanken. Vi må have flere lag af bevidsthed og kroppen i bevægelse også.”   

Ro til at blive i teksten

Sognepræst Susanne Leiding fra Oppe Sundby Sogn og Snostrup Sogn deltog i et tilsvarende retrætekursus med titlen ”Stilhed og hjertets opmærksomhed” sidste år og var meget glad for det. 

”Jeg har været præst siden 2003, og for mig var det helt fantastisk at få ro til virkelig at mærke bibelteksterne. Som formidlere springer vi ofte direkte til overvejelserne om, hvordan vi skal bruge og oversætte teksten,” siger hun. ”Men på kurset fik jeg konkret træning i at blive i teksten, give mig selv til at mærke den, før jeg skulle gøre noget med den.”

Det har givet hende inspiration til en ugentlig morgenstille-andagt i kirken, hvor hun indleder med en meditation, inden hun læser den kommende søndags tekst op to gange. Andagten afsluttes med stille musik, hvor kirkegængerne får lov til at sidde i fred. Bagefter byder hun på kaffe, og det har den fordel, at hun får mulighed for at høre menighedens tanker om teksten, inden hun skal prædike over den om søndagen. På den måde bliver hendes søndagsprædiken snarere en samtale end en enetale, fortæller hun. 

Ikke indadvendt meditation

Og det er i det hele taget sådan, hun oplever den kristne meditation. Den er ikke indadvendt i sin natur, men giver tværtimod fællesskab. 

”Det er jo ikke mig selv, der er i fokus. Det er de bibelske tekster – det, der overhovedet er grunden til, at vi er kirke. Og jeg når bedre ud til andre, når jeg ikke bare intellektualiserer teksten, men mærker den selv.”