Nyheder
Nyheder

Råb om ro gav genlyd

Et nødråb fra en præst og hendes konfirmander er blevet delt og kommenteret tusindvis af gange på Facebook.

Lisa Tikkannen Pagh

Sognepræst Lisa Tikkannen Pagh med konfirmanderne Cathrine Duedahl-Olesen, Sasha Søndergaard-Hearn og Benedicte Marie Harder Dejligbjerg.
(Foto: Kåre Gade)

Af Kåre Gade

Den 23. januar skrev sognepræsten i Christianskirken, Lyngby, et opslag på Facebook.

Nødråb, kaldte Lisa Tikkannen Pagh opslaget, som handlede om hendes 8. klasses-konfirmander. Om en hverdag, hvor de unge konstant er presset af både deres egne og andres forventninger. Og om, hvordan vi bør lytte til de unges desperate længsel efter tid og ro.

"Hvis vi formår at skrue tempoet bare lidt ned, kunne det være de unge mennesker kunne kede sig længe nok til at tænke en original tanke, få en skør ide. Måske en af dem skrev et stykke musik, der ville bringe folk lykke langt ind i næste århundrede. Måske en anden skrev et digt, eller fik lyst til at læse en bog frivilligt," skrev hun. 

Hendes opslag ramte noget. Det er i skrivende stund delt over 700 gange på Facebook. Og en video med Lisa Tikkannen Paghs opråb, som Helsingør Stift publicerede på Facebook er delt over 500 gange. Senest har Lisa Tikkannen Pagh gentaget sit budskab i ugens udvalgte læserbrev i Jyllands-Posten.

Stress, perfektionisme og karakterpres

Vi møder sognepræsten og tre af hendes konfirmander i Christianskirken for at høre, hvad der fik Lisa Tikkannen Pagh til at reagere – og for at forstå, hvorfor hendes opråb har givet så meget genlyd.

"Op til fastetiden bad jeg konfirmanderne skrive de ting ned, som fylder for meget i deres liv, og som de godt kunne undvære. Og de ting, som er vigtige, og som de gerne ville have mere af," fortæller Lisa Tikkannen Pagh.

Da hun samlede sedlerne ind, blev hun forskrækket over, hvor enslydende svarene var.

"Stress, perfektionisme, karakterpres og følelsen af, at alle dagens timer er båndlagt – det ønskede de alle sammen mindre af. Ligesom de savnede ro og tid til venner, familien og sig selv," fortæller Lisa Tikkannen Pagh.

En af konfirmanderne, Benedicte Marie Harder Dejligbjerg, kom en dag til konfirmandundervisning og spurgte Lisa Tikkannen Pagh, om hun ikke godt måtte få lov at sidde for sig selv og lave matematik.


"Jeg vil gerne have gode karakterer, men jeg er dårlig til at prioritere tiden ordentligt. Det gør mig stresset og trist, når jeg ikke kan overskue det, og vi får altid en bunke afleveringer oveni i hinanden," siger hun.

Lange skoledage

"At have tid til familie og venner burde være førsteprioritet i livet, men det er svært, når jeg først er hjemme 15.30. Så skal jeg lave lektier, inden jeg skal videre til roklubben," siger Cathrine Duedahl-Olesen.


Men var pointen med skolereformens lange skoledage ikke, at eleverne skulle lave lektierne i skoletiden?


"Sådan er det i hvert fald ikke. Det var bedre før reformen. Da havde vi en frivillig lektiecafé med lærere inden for skoletiden."


Kritiske voksne vil nok spørge, om der ikke mangler noget i de unges timeregnskab: Bruger de ikke også rigtigt mange timer på de sociale medier? 

Sasha Søndergaard-Hearn kender kritikken, men er ikke enig:


"Jeg bruger ikke meget tid online sammenlignet med, hvor mange timer jeg bruger på skole og sport. Jeg går til gymnastisk fem dage om ugen."


Cathrine Duedahl-Olesen supplerer:


"Ja, og de voksne vil jo også gerne have, at vi engagerer os i en sportsklub."

Lisa Tikkannen Pagh, som selv er mor til tre børn, skrev Facebook-opslaget på opfordring af en ven. Hun tror, at opslaget har fået så stor opmærksomhed, fordi det resonerer hos mange forældre i hendes generation.


"Vi ser os selv i de unge mennekser. Vores liv er ikke anderledes – også de voksne savner ro i deres liv, og vi mærker, hvordan vores liv i hamsterhjulet har en negativ indflydelse på vores børn," siger hun.


"Vi fascineres af dem, der står af helt ræset og flytter ud i de svenske skove, men vi mangler at finde ud af, hvordan vi skaffer tid og ro i vores egne liv."


Her mener Lisa Tikkannen Pagh, at netop kirken kan bidrage med en anderledes og nødvendig stemme i samfundet.


"Jesus giver os klar besked om ikke at bekymre os. Det hele skal nok gå. Selvom vi synes det hele virker håbløst, så er det det ikke," siger hun.


"Kirken kan give en glæde og en ro, der kommer af at være forankret i et kærlighedsfællesskab med hinanden og med Gud. Her får vi at vide, at det vigtigste er at tjene hinanden, ikke at tjene penge eller se godt ud."

Lisa Tikkannen Pagh

"Også de voksne savner ro i deres liv, og vi mærker, hvordan vores liv i hamsterhjulet har en negativ indflydelse på vores børn," siger Lisa Tikkannen Pagh. (Foto: Kåre Gade)