Nyheder
Nyheder

Præster hjælper med gymnasieopgaver

De tværfaglige opgaver i gymnasiet er en god lejlighed til at vise de unge, hvad kirken har at byde på.

"Havet - livgivende, dødbringende, legendeskabende" er emnet for 3. g'ernes AT-opgave i 2019. Her har fortællingen om Noas ark blandt andet fundet vej ind i opgaverne. (Foto: Pexels)

Af Malene Bjerre
Har man ret til at bestemme over sit eget liv – og dermed sin død? Er klimaforandringerne et tegn på dommedag? Og er videnskab og religion to måder at forstå verden på, der ikke kan forenes?

Gennem de sidste 14 år er mange præster blevet ringet op af gymnasieelever i februar måned, når de har siddet og svedt over den tværfaglige AT-opgave. For eleverne har ikke mindst interesseret sig for at bruge faget religion til at belyse emnet, siger Otto Rühl. Han sidder i Stiftsrådet i Helsingør Stift, men derudover er han gymnasielærer i fagene historie og religion – og det er især religion, eleverne vælger at inddrage, fortæller han.

”Jeg har indimellem haft helt ondt af de lokale præster, for i de færdige opgaver har jeg kunnet se, hvor meget de har bidraget med,” siger han. ”Det er ikke en lille opgave, de er på, men til gengæld er den vigtig. Det er en måde for kirken at vise sin relevans i samfundet på.”

For ud over den faglige viden, eleverne får, lærer de også en masse om kirke og kristendom, fastslår han. ”De opdager kirken som ressource og ser også, at kirken ikke taler med én stemme. Det gjaldt fx for nogle af mine elever, der skrev en opgave om vielse af folk med samme køn. De ringede til flere præster og fandt ud af, at den sag kunne man mene noget meget forskelligt om.”

Fra næste år er det slut med faget AT i gymnasiet, og det ærgrer Otto Rühl. ”AT-opgaven har været en god måde for kirken at gøre sig relevant for unge mennesker på,” siger han. Men lærerne har stadig en forpligtelse til at stå for tværfaglige forløb, som præsterne har mulighed for at bidrage til. ”De skal nok bare selv være lidt mere opsøgende. De kan fx ringe til religionslæreren på gymnasiet og spørge, om de ikke kan bidrage inden for et bestemt emne.”

Kirken kan komplicere tingene

Otto Rühl har netop afsluttet et tværfagligt forløb om aktiv dødshjælp i en 2. g, hvor klassen besøgte Sthens Kirke i Helsingør, og den lokale præst Christian Gottlieb svarede på spørgsmål om kristendommens forhold til debatten.

”Men det mest spændende var i virkeligheden de spørgsmål, som han fik stillet til eleverne,” siger Otto Rühl. ”I udgangspunktet kan spørgsmålet om, hvorvidt man har ret til at afslutte sit liv, når man ønsker det, synes meget enkelt for unge mennesker. ’Ens liv er ens eget’, og hvad de ellers kan finde på at sige med stor ungdommelig sikkerhed. Men Christian Gottlieb spurgte dem: Og hvem skal så udføre den aktive dødshjælp – hvem er det, der skal slå dem ihjel? Og hov, så synes eleverne lige pludselig, at sagen blev lidt mere kompliceret. Det er en af de ting, kirken kan i sådan et emne: komplicere det hele og vise, at tingene ikke er så simple.”

 

AT-opgaven i gymnasiet

AT står for Almen Studieforberedelse og har eksisteret i 14 år. I AT-opgaven skal eleven vælge to forskellige fag, som sammen kan belyse det overordnede emne, der er fælles for alle elever i hele landet. Emnerne har fx været ’grænser’, ’fremtiden’, ’ansvar’ og ’alternativer’. I 2019 var emnet ’havet’.

 

Otto Rühls elever har fx fået hjælp af præster til opgaver om:

  • Alternative livsformer, bl.a. om vielse af par af med samme køn
  • Nazisternes behandling af handicappede
  • Genteknologi
  • Fri abort
  • Tsunamien i 2005
  • Global opvarmning

 

Otto Rühl har skrevet om sit seneste tværfaglige forløb sammen med præsten fra Sthens Kirke i Helsingør Dagblad: "Jo mere man ved, jo sværere er det".