Populære fastelavnsfester fylder kirkerne
At slå katten af tønden er igen blevet en kirkelig begivenhed. “En kæmpe mulighed for at lave PR,” mener pædagogisk konsulent.
Søborg Kirke afholder igen i år fastelavnsgudstjeneste med efterfølgende spisning i det lokale sognehus. Foto: Miklos Szabo
Af Anders Haubart Madsen
Fastelavn startede som en folkelig og kirkelig begivenhed, som man markerede aftenen før fasten med fest og ballade for voksne. Der blev slået katten af tønden for at fordrive det onde, og der blev drukket alkohol.
Op igennem 1900-tallet ændrede festen karakter og blev til en ikke-religiøs børnefest. I dag bliver fastelavn fejret som både kirkelig og folkelig fest for børnefamilier i mange kirker.
For børn, ja, for alle, og derfor er det en god mulighed for kirkerne at vise, hvad de ellers laver og står for, mener pædagogisk konsulent i Helsingør Stift, Pernille Nærvig Petersen.
“Fastelavn er en kæmpemulighed for at lave PR for kirken. Det er jo populært - alle børn er med til at slå katten af tønden, så når kirken er med til det, får man synliggjort kirken og vist, at vi også laver noget, som appellerer til børnefamilier. Så kan man benytte muligheden for at vise, hvilke tilbud kirken i øvrigt har,” siger hun.
Fastelavn i alle kirker
En hurtig gennemgang af kirkekalenderen for Helsingør Stift viser, at der er familiegudstjenester med fastelavn i næsten alle kirker i stiftet.
De fleste har et traditionelt program med familiegudstjeneste kl. 10 efterfulgt af tøndeslagning, mens andre kirker som Sorgenfri og Mårum krydrer det klassiske ved henholdsvis at tage samtlige præster med til begivenheden og ved at kombinere det med en udklædt gæst til ære for børnene.
Det kan godt betale sig for kirkerne at investere ekstra tid og kræfter i fastelavn, mener Pernille Nærvig Petersen.
“Det er vigtigt, at kirkerne viser, hvilken betydning, de mener, historien bag fastelavn har,” siger konsulenten og peger på fastelavn som indledningen på fasten og den eftertænksomme tid.
“Det er helt oplagt, at kirkerne også går ind og viser over for de voksne, at de har noget at sige i den her sammenhæng - at fasten, som kommer bagefter, er eftertænksomhedens tid, hvor vi kan tænke over, hvad der betyder noget her i livet.”
Fastelavn finder sted søndag 26. februar samt nogle steder også med tøndeslagning og raslen dagen efter om mandagen.
