Nyheder
Nyheder

Pinse: "Er Helligånden et spøgelse?"

Vi har bedt Naja Månsson fra Børnetjenesten fortælle, hvordan man taler om Helligånden med børnehavebørn.

Naja Månsson og Børnetjenesten i samtale. Foto: Zlaten Diego

Af Naja Månsson, kirke- og kulturmedarbejder 

BØRNETJENESTEN
Kirkeligt tilbud til børnehavebørn i 5-6 års-alderen.

LÆS PORTRÆT AF BØRNETJENESTEN...

Læs mere på:
www.boernetjenesten.dk eller kontakt Naja Månsson på 50413327


Hver gang vi nærmer os pinsen, tænker jeg:


”Yes, nu bliver det sjovt!"


Især fordi fortællingen om Helligånden er en helt fantastisk historie, selv om den umiddelbart kan forekomme både abstrakt og svær at fatte. Der kommer nogle ret fantastiske samtaler ud af at snakke om ånd med børn, og måske kan formidlingen og dialogen med de små inspirere de ældre?

Det undrende fællesskab

Jeg er medstifter af Børnetjenesten, hvor vi møder børnehavebørn i alderen 5-6 år seks gange i løbet af året. Det grundlæggende ved disse møder med børnene er at skabe et undrende fællesskab, hvor vi reflekterer over livets store spørgsmål gennem en filosofisk tilgang.


Vi begynder altid vores undrende fællesskab med at sidde rundt om lysgloben. Her falder børnene til ro og føler sig trygge, og her kan vi lade tankerne flyve.


Jeg fortæller børnene om en ånd, som kan tale alle verdens sprog, og jeg spørger børnene, hvor mange sprog de kender, og om, hvad de tror ”ånd” betyder? 

Ånde eller spøgelse

Nogle børn mener, at en ånd er et spøgelse, og andre mener, at det er ligesom ånde, altså noget, der er inden i os, og som vi kan puste ud.


Hvis Helligånden er i os, er den så usynlig? Kan vi mærke den? Hvad kan vi bruge vores ånde til?


Der er mange spørgsmål og lige så mange refleksioner over temaet:


Hvad er Helligånden?


Et barn siger: ”Jeg kan mærke min ånde, mit hjerte banker, men jeg kan ikke se min ånde,” hvortil en anden svarer:


”Jo, når vi leger i frostvejr, så kan vi se vores ånde." 

Helligånden

Traditionelt symboliseres Helligånden ved en due. Her svæver den over prædikestolen i Slagslunde Kirke. (Foto: Kåre Gade)

Voksne og børn undrer sig sammen

Vores hjerte banker, men kan vi se kærlighed eller kun mærke den? Der er mange spørgsmål og ingen eviggyldige svar. Det er netop det, der skabes i det undrende fællesskab, hvor der er højt til loftet med plads til forundring.

Børnene får således selv lov til at reflektere og argumentere for deres egne tanker og forståelse. En filosofisk samtale sætter børns spørgsmål, tanker og erfaringer i centrum og øger samtidig barnets deltagelse og aktive bearbejdning. 

Når den filosofiske samtale lykkes, opleves et helt særligt fællesskab mellem deltagerne – både blandt børn og voksne. Det er ikke den voksne, der giver kundskab til børnene, men voksne og børn, som i fællesskab skaber ny kundskab og indsigt. 

Aktiverer sanser med sang

For at samtalen skal lykkes bedst muligt, er det vigtigt at vække børnenes nysgerrighed og fantasi ved at inddrage alle sanser. 

Til pinse, hvor Helligånden er i centrum, får børnene for eksempel til opgave at synge i samspil med det store orgels toneunivers, hvor de oplever, at deres stemmer er forskellige og samtidigt kan lyde som én stemme, hvis de synger sammen i kor.

I år har vi valgt, at børnene skal skrive deres egen sang. 

De skal inspireres af fortællingen om, hvordan Helligånden gav disciplene alverdens sprog. Børnene får en masse rimekort med billeder af ganske almindelige ting, der rimer, og så skal de i fællesskab parre kortene. 

Bagefter skal de reflektere over fortællingen og skrive en tekst, der rimer. 

Sammen stiller vi os rundt om klaveret, og Boe Larsen, vores pianist, improviserer en melodi med hjælp fra børnenes ideer og rim. Det lykkes hver gang, og sangene bliver rigtigt gode. 

Selvfølgelig hjælper de voksne til, men sangen bliver skabt med børnenes eget sprog, og kirkerummet fyldes af barnestemmer, der synger og puster ånde ind og ud.