Fortsæt til hovedindholdet
Nyheder
Nyheder

Nyt Folk&Kirke handler om dommedag

Hvorfor er vores kultur så bange for verdens undergang?  Folk&Kirke udkommer den 12. marts.

Folk&Kirke om dommedag

Det kan godt være, vi ikke længere tror på Gud, men dommedag er vi ikke sluppet af med. (Foto: Miklos Szabo)

Kærligheden, døden og skylden er nogle af de temaer, som magasinet Folk&Kirke tidligere har beskæftiget sig med. Eksistentielle temaer, som optager alle mennesker, men som kristendommen kan kaste et særligt lys over. 

I det kommende nummer sætter magasinet fokus på et emne, som tidligere var kirkens domæne, men som i dag dukker op overalt i samfundsdebatten: Dommedag!

"I dag skal man ikke gå i kirke for at høre en ordentlig dommedagsprædiken. Man behøver bare tænde for fjernsynet eller åbne sin Facebook, så vælter det ud med dystre profetier om verdens nært forestående undergang," siger redaktør Kåre Gade.

Vi frygter klimaforandringer, atomkrig og økonomisk kollaps, og ligesom middelalderens mennesker tilskyndes vi til at angre, omvende os og tillægge os en beskeden livsførelse. Men der er én afgørende forskel på kristendommens dommedag og den dommedag, vi møder i kulturen, mener Kåre Gade:

"Gud er taget ud af ligningen. Vi er stadig syndere, men nu skal vi også være vores egen dommer. Og det bliver dommen ikke nådigere af."

Gudløse dommedagsforestillinger

Folk&Kirke taler med danskere, der forbereder sig på eller forsøger at forhindre verdens undergang. Kunstnere fortæller om den frygt og fascination, der får dem til at beskæftige sig med dommedag. Og præster og teologer forklarer, hvordan de forstår den kristne dommedag.

"Det er et dystert emne, men også et emne, der egner sig rigtigt godt til Folk&Kirke. Vi kan tage tidens gudløse dommedagsforestillinger alvorligt og samtidig fortælle, at det er et emne, som kristendommen har en anderledes positiv opfattelse af," siger Kåre Gade.

Han minder om, at Folk&Kirke henvender sig til danskere, som ikke kommer ofte i kirken, og som ikke nødvendigvis opfatter sig som kristne eller troende.

"Derfor beder vi sognene om at hjælpe med at få magasinet ud til denne målgruppe. Det er bedre, at magasinet ligger i tandlægens venteværelse eller hos frisøren, end at det samler støv i en kasse på kordegnekontoret."

Han nævner, at man også kan bruge magasinet i sognegården, for eksempel som oplæg til en studiekreds om dommedag.

"Jeg ville foreslå det lokale bibliotek et samarbejde om sådan en studiekreds. Der er masser af spændende romaner og film, man ville kunne inddrage."

Folk&Kirke udkommer denne gang i halvdelen af folkekirkens stifter: Helsingør, Roskilde, Fyens, Lolland-Falsters og Aarhus Stift. 

I Helsingør Stift distribueres magasinet til biblioteker, biografer, uddannelsesinstitutioner, caféer og kultursteder – samt til alle sogne. Ekstra eksemplarer kan rekvireres ved henvendelse til stiftsadministrationen.

Sådan får sognet mest ud af Folk&Kirke:


• Tilbyd magasinet i forbindelse med samtaler, hvor præsten finder det relevant.

• Læg magasinet frem ved begivenheder, der tiltrækker en bred målgruppe fra sognet.

• Læg enkelteksemplar hos frisøren eller i venteværelset hos lægen eller tandlægen.

• Læg flere eksemplarer i fitnesscenteret, forsamlingshuset eller pizzeriaet.

• Brug magasinet som inspiration til foredrag eller studiekredse.