Landemode 2018: Gudstjenesten i centrum

Af Malene Bjerre

Helsingør Domkirke var fyldt, og omkring 90 præster var sammen med biskoppen, stiftsamtmanden, tidligere kirkeministre og mange andre, da Landemodet blev indledt med en gudstjeneste. 

Eskil Simmelsgaard Dickmeiss, provst i Frederikssund, holdt prædikenen, og det var ham, der mente, at kirkens budskab ikke er så let endda at sælge. ”Det handler om dom, om offer, og det er lettere for en kamel at komme igennem et nåleøje end for en rig at komme ind i Guds rige,” sagde han. ”Derfor kan vi ikke bare høre budskabet, men må lade os byde op til dans af Jesus. Vi må gribe den hånd, han rækker ud, og give slip på vores egen mavefornemmelse og overgive os til en anden autoritet og myndighed. Og når vi vil byde andre med op til dansen, har vi ikke meget andet at pege på end gudstjenesten,” erklærede han. 

Trussel om storkonflikt

Efter gudstjenesten var der frokost på Marienlyst Hotel, og så var det tid til biskoppens beretning fra det forløbne år. Lise-Lotte Rebel fortalte om et omtumlet år med et underbemandet stiftskontor, adskillige nye genstridige it-systemer og ikke mindst truslen om storkonflikt, da først 42 præster blev udtaget til strejke, og staten svarede igen med varsling af lockout. Hun havde alvorligt sved på panden, da det gik op for hende, at der i stiftet faktisk skulle holdes 108 konfirmationer, som der ikke var andre end hende og provsterne til at stå for. Så det var en lettelse, da der blev forlig.

Men mest var hun glad og tilfreds med det år, der er gået. ”Folkekirkens krise er stærkt overdrevet,” fastslog hun – mest præget af små bølgeskvulp som dem, der blev udløst af kampagnen fra ”Ateistisk Trossamfund”, som hun sagde. ”Vi skal ikke panikke, for den har det med at genopstå som Lazarus.” 

”Og det skyldes ikke mindst det store arbejde, I gør,” sagde hun. ”Tak for alle de gudstjenester, I har holdt. Tak for bryllupper, dåb og begravelser. Tak for spagettigudstjenester og babysalmesang – og for jeres vanvittige ideer som drop in-dåb og drop in-bryllupper.” 

Stiftsrådet uddelte igen i år sin pris på 10.000 til initiativer, der er med til at opbygge og styrke menigheden. Den gik til Helsingør Familietjeneste, der hver måned holder spiseaften, hvor især flygtninge og migranter deltager. Familietjenesten arrangerer også byttemarkeder og lejrture for børnene.

Himlen ned på jorden

”Måske har I været i Hagia Sofia i Istanbul,” sagde Kresten Drejergaard, tidligere biskop over Fyns Stift. ”Den kirke er guddommelig smuk med store kupler, der kan minde om dykkerklokker. En dykkerklokke skal jo trække luften fra jorden ned på havets bund, så mennesker kan opholde sig dernede. Men Hagia Sofias kupler trækker himlen med ned på jorden.”

Og det er også gudstjenestens rolle. Den skal være et lille stykke himmerige på jorden, der åbner evighedens perspektiv for os, sagde han. ”Hvis vi tror, at den bliver mere attraktiv af at blive gjort grim, så tager vi fejl.” 

Og det grimme er efter biskoppens mening formløse gudstjenester salmer, der ikke er salmer, regibemærkninger som ”Nu rejser vi os op, og nu sætter vi os ned”. Alt sammen noget, man gør for at tiltrække dem, der ikke er kirkevante. Men det er en misforståelse, mente han. ”Vi skal ikke lave gudstjenester for de dåbsgæster, der alligevel ikke kommer, før næste gang de skal til barnedåb.”

”Gudstjenesten skal være en vekselvirkning mellem de faste elementer som ind- og udgangsbøn, dåb, nadver og trosbekendelse og de vekslende indslag, som er tekstlæsningerne, salmerne og prædikenen,” sagde han. ”Den faste form giver mulighed for at fordybe sig i de forskelle, der er fra søndag til søndag. Det er kun hvis man ikke kender formen, at man opfatter den som dræbende kedsommelig.”  

Og med et omskrevet citat fra Kim Larsens Pianomand sluttede Kresten Drejergaard Landemodet af: Gudstjenesten er et løfte om, at der er sange og musik i de dødes land, og om at det svinger.

Se flere billeder på Facebook