"Kirken skal tage del i den offentlige samtale"

Af Sarah Thorngreen Auken

”Det er tankevækkende, hvor mange der er medlem af folkekirken, som ikke kunne drømme om at melde sig ud – men som heller ikke rigtig ved, hvad de vil bruge kirken til,” siger Malene Bjerre, der fra 1. august er ansat som journalist i Helsingør Stift.

”Jeg ser kirken som en vigtig dannelsesinstitution, som vi virkelig har brug for, og det håber jeg, at jeg kan være med til at få flere til at opdage.” 

Hendes egen vej til at få øje på kirkens ressourcer er gået igennem opgaven som oversætter og redaktør på Det Danske Bibelselskabs nyoversættelse af Bibelen på nudansk, Den Nye Aftale, der udkom i 2017, og Den Gamle Aftale, der er undervejs.

Derudover har hun været konsulent på en række bøger med både hverdagsbønner og kollekter sammen med en gruppe folkekirkepræster. Ikke mindst arbejdet med kollekter har gjort hende bevidst om, hvor meget kirken har at byde på, når det gælder menneskets udvikling.

Al den relevans for mit eget liv

Præster er de klogeste mennesker, hun kender, erklærer hun, og samarbejdet i den arbejdsgruppe, hun med et glimt i øjet kalder ”min bønnegruppe”, har lært hende meget om den indsigt og visdom, der er i kirken. 

”Det har været utrolig spændende for mig at opdage det blik på menneskelivet, der ligger i organiseringen af kirkeåret. Der er en tid til at se indad og en tid til at orientere sig mod fællesskabet. En tid til taknemmelighed og en tid til selvransagelse. En tid til at feste og en tid til at sørge. Sikke en overraskelse at finde al den relevans for mit eget liv!” siger hun.

”Det er jo enormt vigtigt, at vi sørger for at der er mange flere, der får øjnene op for det.” 

Må ikke kræve medlemskort

Derfor er hun optaget af at åbne det religiøse sprog, så det ikke bliver til et indforstået klubsprog, som det billedligt talt kræver medlemskort at forstå. Det har hun gennem årene holdt adskillige kurser for præster i, ligesom hun har undervist i klummeskrivning for teologer og effektiv prædikenskrivning.  

Kirken skal tage del i den offentlige samtale, mener hun, og den skal gøre det på de fælles præmisser. Og fokus har hele tiden været at gøre det let for dem, der endnu ikke er medlem af klubben, at forstå, hvad det hele handler om.  

”Jeg ser det som en fordel for mig i mit nye job, at jeg selv har måttet kæmpe for at forstå og finde mig til rette i kirken – og fortsat gør det. I den forstand er jeg tosproget. Jeg er klar over, hvad mine venner mener, når de har svært ved at se, hvad kirken har at byde på i samfundet. Men nu ved jeg også, at de tager fejl!”