Julehilsen fra biskoppen

Kære menighedsråd, præster og ansatte i Helsingør Stift.

Fra bispekontoret i Helsingør er der udsigt til Kronborg og Øresund. Solopgangens lys i december har vist sig fra sin mest forunderlige side. Der har været morgener med helt uforglemmelige solopgange, hvor himlen gennemspiller alle rødtonernes nuancer fra den purpurrøde farve til den orange himmeltone for endelig at åbenbare dagens klare lys. Vi nærmer os solhverv. 

Det var engang i det 4. århundrede, at kirken besluttede, at julefesten – Jesu fødsel – skulle fejres ved vintersolhverv. Den oprindelige dato for Jesu fødsel kender vi ikke. Men man fastlagde klogeligt julen til netop vintersolhverv – tidspunktet hvor lyset bryder igennem i Øst, og hvor dagene igen bliver længere. Det er som om man har tænkt, at årets store vending fra mørke til lys skal gøres til tegn på Guds store vending i historien. Dengang Jesus blev født og delte historien i et før og et efter Kristus. 

Jesu fødsel er et ”solhverv for hjerterne bange”, skriver Grundtvig. Gud lader sin søn føde udenfor menneskelig varme og glæde, i en krybbe, i en stald, for at være Gud også for dem, der er der. Det lys gælder os alle, ikke blot, når vi føler os velsignet med godt arbejde, helbred, familie og venner. Men også, når vi har mistet og må græde. Julenat kan rumme alt det, som er menneskeligt. Der er en dyb, purpur tone i julens budskab. Der er en dybde, som kan få selv frosne vinterhjerter til at tø, når julens salmedigtere kappes om at lovprise dette under.

Alle har vi brug for, at julens budskab må nå frem til os i denne jul. Jeg ønsker en glædelig jul samt et velsignet Nytår til alle hjem i Helsingør stift

Lise-Lotte Rebel