Nyheder
Nyheder

"Jeg glæder mig til at støtte og fremme arbejdsglæden"

Fem spørgsmål til Finn Bruno Edvardsen, ny provst for Frederiksværk Provsti.

Finn Bruno Edvardsen

"Folkekirken skal gribe dagen, og turde at gå ind i den fantastiske åbenhed og frimodighed, der faktisk findes i tiden, når det gælder åndelige sager." (Foto: Sarah Auken)  

Af Kåre Gade

Hvad er din baggrund – kirkeligt og karrieremæssigt?

Jeg er vokset op i en almindelig, kristen familie, hvor man ikke gik det store i kirke, men hvor man alligevel omfattede kirken og kristendommen med stor varme.

Retning fik jeg først i min senere kones hjem, hvor om teenager mødte et ærkegrundtvigsk tankesæt. Her var man kommet i valgmenigheden på Falster, og der blev sunget fra højskolesangbogen ved enhver god lejlighed.

Som studerende var jeg meget optaget af Grundtvig. Det har jeg haft med mig siden – sammen med en stor fascination af Martin Luther.

Mit første embede var i Nykøbing Falster, som var et rigtig godt sted at begynde, sådan forstået, at der næppe fandtes en hurtigere måde at få en bred erfaring på. Antallet af bisættelser var vældigt, og der var en masse konfirmander og en stor aktivitet i sognet i øvrigt.  

Derefter kom jeg til Horne på Sydfyn, som var et levende og blomstrende landsogn med fuld skole og god kirkegang. Det var på alle måder gode og lykkelige år.

Opbruddet derfra var svært, men jeg ville gerne til Sjælland, og jeg ville gerne have en daglig kollega at arbejde sammen med. Den mulighed viste sig med embedet som sognepræst i Helsinge og Valby, og det har jeg aldrig fortrudt.

Jeg tror, det er svært at finde et så fordomsfrit og levende sted at være præst. Jeg er meget ydmyg over at kunne være et præst et sted, hvor der i den grad er glæde ved arbejdet, og hvor menighedsrådet bakker op derom med stor hjertelighed.  

Hvorfor vil du være provst?

Det har da langt hen været en ambition, men jeg gik ganske roligt med den, fordi jeg også var utroligt glad for mit daglige arbejde som sognepræst.

Provsteembedet er i min optik ikke et embede, hvor alle de nye tiltag skal komme fra, men derimod et sted, hvor de praktiske og økonomiske rammer for det hele styres. Herfra skal der ses på mulighederne, hvorunder noget kan blomstre i de enkelte sogne, og når noget kan gå på tværs af og i mellem sognene.

Derfor skal menighedsrådene vide, at deres arbejde er uhyre vigtigt, og at alt det, de slider med, aftvinger stor respekt. Og så glæder mig især til at kunne støtte og fremme arbejdsglæden hos provstiets præster. Jeg kender dem alle som flittige og samvittighedsfulde præster og som omsorgsfulde kolleger.  

Hvad er folkekirkens største udfordring i dag?

Jeg tror, det er at gribe dagen og turde at gå ind i den fantastiske åbenhed og frimodighed, der faktisk findes i tiden, når det gælder åndelige sager.  Og at turde fastholde klassisk kristendom som sandheden.

Eksemplet blandt mange kan være de mange og temmelig frimodige tiltag, vi har her i Helsinge, men hvor vi hele tiden er enige om, at der ikke af den grund skal files og flikkes med kernen, nemlig at verden er skabt, og at Kristus er Guds søn og verdens frelser.  

Hvordan vil provstiets præster kunne mærke, at der er kommet en ny provst?

Hmm… Jeg var jo meget glad for min forgænger, så jeg har ikke noget ønske om sådan at være noget særligt og at flashe en ny og smart stil.

Men jeg vil da gerne engang kunne turde tro på, at jeg har været med til at indgyde provstiets præster selvtillid, og at jeg har brugt af min lange erfaring til at hjælpe dem, når de af den ene eller den anden grund er gerådet ud i noget, som er svært både på det personlige plan og arbejdsmæssigt