Fortsæt til hovedindholdet
Nyheder
Nyheder

Invitation til Landemodet 2018

Landemodet holdes i år den 6. oktober.

Præster til landemode

Lørdag den 6. oktober 2018 - en festdag for hele Helsingør Stift

Det er os en glæde igen i år at kunne invitere menighedsrådsmedlemmer, kirkefunktionærer, præster og andre medarbejdere til stiftsdag lørdag den 6. oktober 2018 i Helsingør. 

Dagen begynder med gudstjeneste i domkirken. Præster opfordres til at møde i ornat. 

Efter gudstjenesten nyder vi frokosten på Strand- & Badehotel Marienlyst med efterfølgende årsberetning og foredrag af Kresten Drejergaard.                        

Lise-Lotte Rebel
 

Program  
 

Kl. 11.00      Landemodegudstjeneste i Helsingør Domkirke, Skt. Olai.                             Prædikant: Provst Eskil Simmelsgaard Dickmeiss                     

Kl. 12.45      Frokost på Strand- & Badehotel Marienlyst, Ndr. Strandvej 2,                      Helsingør. Adgang til restauranten fra kl. 12.30 
Kl. 14.15      Biskoppens beretning  
Kl. 15.00      Overrækkelse af Stiftsinitiativprisen 
Kl. 15.15      Foredrag af Kresten Drejergaard:
                   ”Bliver gudstjenesten gjort grim af at være mere attraktiv?” 
Kl. ca. 16.00  Landemodet slutter

Tilmelding

 

Menighedsrådsmedlemmer, kirkefunktionærer og præster tilmelder sig til menighedsrådets formand. 
 

Formanden tilmelder senest den 20. september 2018 det samlede antal ved at indbetale 395 kr. pr. deltager til: Helsingør Stift, kontonr. 0216-4069030432.

Indbetalingen bedes mærket: "Tilmelding til landemode fra XXX menighedsråd."

Deltagerbetalingen, der kan afholdes af kirkekassen, dækker bl.a. frokostbuffet, en øl/vand og kaffe/the.