Ingen over fællesskabet

Af Malene Bjerre

”BRØNDBY!”
”IF!”
”BRØNDBY!”
”IF!”

700 elever fra Vestegnens grundskoler er samlet på Brøndby Stadion, og der bliver øvet kampråb og svinget med blå og gule flag.

Stemningen topper, da spillerne fra førsteholdet kommer ind på banen og kvitterer med en klapsalve mod eleverne for deres såkaldte fenerbahce-hilsen, hvor alle vifter med hænderne og slutter af med tre gange hey, hey, hey.

Besøget på Brøndby Stadion er kulminationen på et forløb om fodbold, religion og lokalkultur, som Folkekirkens Skoletjeneste Vestegnen har lavet i samarbejde med Brøndby IF og Forstadsmuseet. For selvom besøget på Brøndby Stadion umiddelbart handler mest om fodbold, så har fodbold og religion mere tilfælles, end eleverne måske tænker over til hverdag. Så meget, at både fodboldfans og universitetslektorer taler om fodbold som den mest udbredte religion i verden.

”Samlet set var vi 38.554 ’kirkegængere’ alene i Danmark den weekend,” har en dedikeret Brøndbyfan fx sagt i et interview. ”Vi lytter i optakten til trænerens ’prædiken’, som var han en præst, vi hylder spillerne, som var de profeter, og vi synger i 90 minutter vores ’salmer’ om klubbens, fansenes fælles Gud, historie og præstation.”

Skal transcendensen med?

Men er fodbold egentlig en religion? Burde FCK-supporterne Copenhagen Lads ligefrem have fået den godkendelse som trosamfund, som Kirkeministeriet gav dem afslag på i 2005?

Det er den slags spørgsmål, som elever fra 7.-9. klasse har diskuteret de sidste par uger. Folkekirkens Skoletjeneste på Vestegnen har lavet et undervisningsmateriale, der med et lån fra Brøndbys motto hedder ’Ingen over fællesskabet’. Forløbet strækker sig over 12 lektioner, og det viser sig, at svaret på spørgsmålet om, hvorvidt fodbold kan kaldes en religion, blandt andet afhænger af, hvilken religionssociologiske model man læner sig op ad. For er det nok, at både religion og fodbold har ritualer, stærke fællesskaber, store følelser og bestemte dogmer? Eller skal der også en eller anden form for transcendens til, et begreb, der introduceres til eleverne undervejs? Noget, vi ikke kan fatte med fornuften, fordi det går ud over den menneskelige erfaring.

Nikolaj Pedersen fra den vindende 8.-klasse fra Taastrup er noget i tvivl. ”Altså, jeg kan rigtig godt lide Brøndby, og sidste år havde jeg sæsonkort. Man kan jo også godt bede til, at holdet vinder, og nogen synes, det er en religion. Men det er det nok ikke sådan rigtig,” mener han, uden at han helt vil sætte ord på, hvad der mangler.

Den tvivl kommer han til at arbejde videre med. For projektet afsluttes, ved at eleverne skal lave et rollespil, hvor de som henholdsvis jurister i Kirkeministeriet og Brøndbyfans skal diskutere en fiktiv ansøgning fra Brøndby Support om at blive godkendt som trossamfund.

Vidunderlig ramme

Folkekirkens Skoletjeneste Vestegnen laver hvert år 12 projekter, hvor de tilbyder tværfaglige forløb til de lokale folkeskoler. Projekterne skal øge elevernes viden om folkekirkens forståelse af kristendom.

Anne-Birgitte Zoega fra Skoletjenesten er godt tilfreds med forløbet. ”Eleverne har lært meget om religion som fænomen og om de særlige fællesskabsværdier, der er i kristendommen,” siger hun. ” Vi har fx brugt Paulus’ tekst fra Korinterbrevet, hvor han sammenligner et fællesskab med en krop, hvor vi alle sammen er vigtige, hvis kroppen skal fungere.”

Og den ramme, som fodbolden og formiddagen her på stadion har givet forløbet, er helt vidunderlig, mener hun. ”Brøndby IF betyder virkelig noget for folk herude på Vestegnen. Det giver de teoretiske modeller en helt anden relevans for eleverne. Her i dag har de på deres egen krop mærket det fællesskab, der opstår, når man står og hopper sammen og brøler ”BRØNDBY IF” i kor. Det er ikke bare teoretiske modeller og abstrakte værdier; det handler om noget, der foregår i vores eget liv.”