Fortsæt til hovedindholdet
Nyheder
Nyheder

Grøn liturgi og blomstereng

Listen over særlig grønne kirker i Helsingør bliver længere - fire nye er kommet til indenfor det sidste år.

(Foto: Pixabay)

Af Malene Bjerre

"Vi følte os faktisk nærmest forpligtede. Vi hedder jo ikke Grønnevang Kirke for ingenting," griner Torben Birkmose. Han er menighedsrådets repræsentant i kirkens grønne udvalg og har været med til at sikre, at kirken nu lever op til sit navn. Sammen med 11 andre kirker i Helsingør Stift har Grønnevang papir på, at de opfylder minimum 25 ud af de 48 grønne tiltag, som det kræver at blive Grøn Kirke. Tiltagene falder i to dele, en lavpraktisk og en, der handler om forkyndelse og fællesskab. Kirken skal for det første selv aktivt passe på ressourcerne, og så skal den integrere det grønne perspektiv i kirkens liv og motivere til ansvar for skaberværket.

Grønnevang Kirke er sammen med Hendriksholm, Asminderød og Brøndby Strand blevet optaget på listen inden for det sidste år og følger dermed tendensen i resten af landet. I Grønnevang har arbejdet med at komme på listen taget et par år. Kirken tog for alvor fat efter sidste menighedsrådsvalg, fortæller Torben Birkmose. ”Grønnevang har altid været optaget af den grønne dagsorden, men da vi gav os til at gå listen nærmere efter, blev vi inspireret til at gøre meget mere. Så handlede det ikke kun om fairtradekaffe, for der var jo masser af ting, vi kunne gøre: skifte til LED-pærer, sørge for at affaldssortere og spare på strømmen.”

Ud at svinge leen

Et af de mere synlige tiltag er græsplanen foran kirken, der nu er delvist forvandlet til en blomstereng. Det krævede overtalelse på et sognemøde at overbevise alle om, at det var en god ide. ”Nogle var bekymrede for, hvad naboerne ville sige. Men vi har ikke fået én klage; tværtimod er folk glade for det.” Og det har ført til nye anderledes opgaver i udvalget, som selv slår græsset med en le.

Men Torben Birkmose er især optaget af den del af Grøn Kirke-indsatsen, der handler om at forvalte Guds skaberværk. ”Det er en del af det at være menneske, at vi skal passe på de gaver, vi har fået. Det er en naturlig opgave for kirken at hjælpe til med at passe på naturen og at sørge for, at folk ikke mister håbet om, at verden kan reddes.” Forvalterperspektivet indgår i konfirmandundervisningen, og to gange om året er der særlige temagudstjenester, hvor både bønner, salmer og prædiken tager farve af det grønne.

I dag, et år efter at Grønnevang Kirke blev optaget på listen, mødes udvalget stadig og sætter sig hele tiden nye mål for at få flere flueben på listen. "Jeg tror  ikke, vi skal have solceller på taget. I vores lavenergibygning vil den investering ikke hente sig hjem, og måske er der også et par andre punkter, der ikke er relevante for os," siger han. "Men ellers kan det da sagtens være, at vi tager alle de andre."

Fakta

Mange måder at være grøn på

Der er 48 punkter på listen over tiltag for den grønne kirke. De fordeler sig i syv kategorier, og kirkerne skal kunne sætte kryds ved mindst to i hver kategori:

  • Kirkens liv
  • Kirkens information og forankring af det grønne arbejde
  • Kirkens indkøb
  • Kirkens energiforbrug
  • Kirkens transport og udearealer
  • Kirkens affald
  • Og så et ekstra punkt, hvor I selv kan tænke videre: Kirkens egne tiltag

Gode råd til den kirke, der gerne vil være grøn

  1. Saml et udvalg af ansatte, folk fra menighedsrådet og ildsjæle fra menigheden.
  2. Sæt jer med tjeklisten på 48 punkter. Begynd med at sætte kryds ved det, I allerede gør. Sorter de punkter fra, der enten ikke er relevante for jer (fx udearealer for en bykirke på stenbroen), eller som I ikke er enige i.
  3. Tag den resterende mellemgruppe og se på, hvilke punkter I hurtigt vil kunne opnå, og hvilke der vil kræve noget mere af jer. Lav en plan for et par år.
  4. Når I er oppe på 25 krydser og har to i hver kategori, giver I besked til Grøn kirke-netværket og bliver optaget på listen.
  5. Fortsæt med at mødes i udvalget en eller to gange om året for at planlægge, hvad I vil arbejde med den kommende tid.