Forsøg skal lette menighedsrådsarbejdet
60 deltog i orienteringsmøde om nye forsøg, som interesserede menighedsråd kan melde sig til.
Stiftets menighedsrådsmedlemmer fik mulighed for at drøfte de nye forsøgsmuligheder på orienteringsmødet i Hørsholm. (Foto: Kåre Gade)
Af Kåre Gade
Det kan være tungt og tidskrævende at involvere sig i menighedsrådarbejde. Nu skal en række forsøgsordninger gøre arbejdet enklere og mere fleksibelt ved at give sognene bedre muligheder for at samarbejde eller for at overdrage administrative opgaver til andre.
“Det betyder, at I får frihed til at koncentrere jer om det, I synes er vigtigt,” sagde formand for Landsforeningen af Menighedsråd Søren Abildgaard, da han bød velkommen til orienteringsmøde i Hørsholm sognegård.
Omkring 60 repræsentanter for menighedsrådene i Helsingør Stift var tilmeldt orienteringsmødet – det sidste i en række møder, som Kirkeministeriet, Landsforeningen og stifterne har afholdt i rundt omkring i landet.
Forsøgsordningerne, som en ny lov har åbnet mulighed for, bygger på erfaringer, som de seneste par år er indsamlet bl.a. gennem projektet “Menighedsråd på jeres måde”, debatforummet kirkelab.dk og tidligere kirkeminister Bertel Haarders “Bort med bøvlet”-kampagne.
Der er i alt otte forsøgsrammer, som interesserede menighedsråd kan melde sig til. Forsøgsordningerne er tidsbegrænset til to år, dog med mulighed for forlængelse i yderligere to år.
Vigtigt at sikre lokal forankring
Nogle af forsøgene åbner mulighed for finansiering af fælles initiativer og administration af samarbejder på tværs af sogne. Andre forsøg giver mulighed for at overdrage ansvar for bygninger eller administration til provstiet eller gennem udlicitering.
Og en tredje gruppe forsøg sigter på at lette og forenkle tilrettelæggelsen af menighedsrådenes arbejde, for eksempel ved at flere sogne går sammen om en fælles kontaktperson.
Økonomisk samarbejde med andre sogne? Udlicitering af bygningsadministrationen? Fælles kontaktperson i flere sogne?
På hjemmesiden forsogifolkekirken.dk kan du læse om de otte forsøg, og hvordan dit menighedsråd tilmelder sig.
Fælles for de fleste af ordningerne er, at de indebærer en overdragelse af ansvar til provstiet.
Flemming Vium Nielsen, politisk chef i Landsforeningen, betonede flere gange under sin præsentation, at den lokale forankring i sognet skulle sikres, og at ingen sogne kunne tvinges til at afgive kompetencer.
Det samme understreges af kirkeminister Mette Bock på forsøgsordningens hjemmeside:
“Frivilligheden er simpelt hen det bærende princip. Menighedsrådene er folkekirkens grundlæggende og bærende demokratiske enhed, og det ændres der ikke på med forsøgslovgivningen.”
Vil forsøgsordningerne ikke blive en udgift snarere end end besparelse for kirken? Kirkeministeriets udsendte måtte svare på kritiske spørgsmål fra de fremmødte menighedsrådsmedlemmer. (Foto: Kåre Gade)
Efter præsentationen blev deltagerne delt i arbejdsgrupper, hvor der var mulighed for at drøfte forsøgene og stille spørgsmål.
Flere præster gav udtryk for, at muligheden for at overdrage ansvaret for bygninger til provstiet, ville sikre en mere professionel håndtering af embedsboligerne.
Et menighedsrådsmedlem mente, at forsøgene vil blive en udgift snarere end en besparelse for folkekirken, når lønnede medarbejdere overtager de frivilliges arbejde.
“Det er ikke givet. Der kan for eksempel være stordriftsfordele, der gør det til en god forretning. Men vi ved det ikke, og det er det, vi skal finde ud af gennem forsøgene,” sagde Natasja Perotti fra Kirkeministeriet.
En provstisekretær var bekymret for den ekstra arbejdsbyrde, som ville blive pålagt provstiets ansatte. Og et menighedsrådsmedlem påpegede det uhensigtsmæssige i, at man i provstierne kan blive nødt til at ansætte nye medarbejdere, selv om tidshorisonten kun er to år.
“Det er en overvejelse, man må tage med,” sagde Christina Hyldgaard Jacobsen, Kirkeministeriet.
Der er tidsfrister for, hvornår man skal melde sig til forsøgsordningerne – frister fremgår af hjemmesiden. Vælger man at deltage, forpligter man sig også til at medvirke i en evaluering. Kirkeministeren kan melde nye forsøgsrammer ud næste år.
