Nyheder
Nyheder

Folkekirkens nye sangbog

Sognepræst Anne Camilla Bækgaard Eriksen var med, da Kirkesangbogen blev præsenteret i Holmens Kirke.

kirkesangbogen

Kirkesangbogens lancering blev fejret ved en velbesøgt gudstjeneste i Holmens Kirke søndag den 28. maj, hvor menigheden fik mulighed for at prøve kræfter med det nye repertoire. Foto: Carsten Lundager.

Af Anne Camilla Bækgaard Eriksen, sognepræst 

KIRKESANGBOGEN


Det Kgl. Vajsenhus ønsker med udgivelsen at "fremme sangglæden og forny, styrke og videreføre den danske fællessangs­ tradition. Kirkesangbogen skal også opfylde behovet for et større og bredere repertoire i de danske kirker."


Sangskrivere som Lars Lilholt, Anne Linnet, Sys Bjerre, Steffen Brandt og Teitur er blandt bidragsyderne

Læs mere.


Søndag den 28. maj var en solrig dag over København. Byen vrimlede dovent, og på mange måder var det ikke spor oplagt at søge ind i kirkens mørke og svalende rum, sådan som vi gjorde. 


Holmens Kirke havde inviteret til salmegudstjeneste kl. 16.00, idet Kirkesangbogen – Det Kgl. Vajsenhus’ nye salme- og sangbog – skulle introduceres og tages i brug. Så mange havde fundet vej til Holmens kirke, at kun pladserne på kirkens pulpiturer var ledige. 


Redaktionen bag Kirkesangbogen - Rasmus Nøjgaard (fmd), Inge Marstal, Henrik Marstal og Helene Dam - fandt for fire år siden sammen på foranledning af Københavns biskop Peter Skov Jakobsen.


Undervejs har folk som Jakob Lorentzen (kantor og organist v. Holmens kirke), Pablo Llambias (forfatter) og Michael Bojesen (komponist og operachef) været konsulteret inden for hvert deres fagområde, ligesom biskop Marianne Christiansen har været konsulteret i overvejelserne mellem højmessesalme og kirkesang.  


Kirkesangbogen består overvejende af nye fortolkninger af de store ord og den gamle fortælling, men den rummer også flere af allerede kendte sange (Tit er jeg glad, Amazing grace, Nu tændes tusind julelys, Spurven sidder stum bag kvist, og mange flere).

Et nyt medlem i salmebogsfamilien


Blandt Kirkesangbogens 229 titler er 140 salmer tænkt som højmessesalmer, og hertil er der 89 sange, der perspektiverer en kristen livsforståelse.


Henimod 100 titler har nyskrevet tekst og/eller melodi, hvilket ligger i tråd med redaktionens kommissorium: at styrke den danske sangtradition og fællessang ved at binde nye og ældre sproglige og musikalske traditioner sammen. 


Tanken er, at salmer og sange gensidigt kan supplere hinanden, hvad enten vi synger sammen i kirken, i sognegården, i foreningslivet, i skolen, i hjemmet.


Det var spændende at se og prøve resultatet – ikke mindst forfatter- og komponistregistrene er overvældende.


Salmegudstjenesten var en smuk optagelse af et nyt medlem i salmebogsfamilien, der er tænkt som en udvidelse af repertoiret af Den Danske Salmebog.


Skt. Annæ Pigekor, Skt. Annæ Pigekors kammerkor og medlemmer af Holmens kantori sang med og for. Nu er det vores tur.

Kirkesangbogens redaktion

Kirkesangbogens redaktion: Henrik Marstal, Helene Dam, Rasmus Nøjgaard og Inge Marstal. Bemærk salmenumrene i baggrunden. Den første salme i Kirkesangbogen har nummer 792, for Kirkesangbogen er en forlængelse af Den Danske Salmebog. Foto: Carsten Lundager.