Nyheder
Nyheder

"Folk vil vide, hvad det evige liv er"

Biskop Lise-Lotte Rebel er en af underviserne, når kurset Teologi for lægfolk løber af stablen i foråret 2020.

Lise-Lotte Rebel tager udgangspunkt i trosbekendelserne, når hun i foråret vil undersøge kernen i kristendommen sammen med nysgerrige lægfolk. (Foto: Miklos Szabo)

Af Malene Bjerre

”For mig er teologien den skønneste af alle videnskaber, fordi den både rører hjertet og hjernen. Den kristne tro sender en opfordring til os om at tænke videre over budskabet.”

I foråret 2020 er der Teologi for lægfolk på programmet i Helsingør Stift. Og det bliver biskoppen over stiftet, Lise-Lotte Rebel, der slutter de fire lørdage af med en undervisningsdag om dogmatik, læren om den kristne tro. Det glæder hun sig til, for dogmatikken samler alle teologiens fag i sig.

”Jeg elsker alle teologiens discipliner – kirkehistorien, bibelfortolkningen osv. Men dogmatikken er en slags maggiterning, en koncentration af det hele. Så den holder jeg allermest af,” siger hun.

Folk vil vide mere

Lise-Lotte Rebel oplever, at folk rigtig gerne vil vide mere og også være med til at diskutere grundlaget for kristendommen. ”I de over fyrre år jeg har været præst, er jeg blevet stillet masser af spørgsmål,” fortæller hun. ”Folk kommer og spørger: Hvad mener du med kødets opstandelse? Hvad er det evige liv? Er der en mening med det hele, og kan det ikke komme ud på ét om man tror på den ene eller den anden Gud? Mange vil gerne fordybe sig og komme et skridt videre med kristendommen.”

I undervisningen har hun tænkt sig at tage fat i to kristne trosbekendelser, den nikænske og den apostolske, og sammen med deltagerne undersøge, hvordan man skal forstå den treenige Gud, siger hun.

”Fader, Søn og Helligånd er det helt særlige ved den kristne tro. Jeg tænker, vi på kurset skal gå vandringen sammen, så trosbekendelserne kan åbne sig for os.

Teologi for lægfolk løber over fire lørdage i foråret 2020. Programmet er:

  • 25. januar. Martin Schwarz Lausten: Kirkehistorie
  • 29. februar. Hans Jørgen Lundager: Det Gamle Testamente
  • 28. marts. Gitte Buch-Hansen: Det Nye Testamente
  • 25. april. Lise-Lotte Rebel: Dogmatik

Læs invitationen her.

Trosbekendelserne

Apostolsk og nikænsk

Den apostolske trosbekendelse er den ældste og den mest kendte. Den baserer sig på formuleringer, der stammer tilbage fra år 140, og lyder sådan her:
 

Vi forsager Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen.

Vi tror på Gud Fader, den almægtige,

himmelens og jordens skaber.

Vi tror på Jesus Kristus,

hans enbårne Søn, vor Herre,

som er undfanget ved Helligånden,

født af Jomfru Maria,

pint under Pontius Pilatus,

korsfæstet, død og begravet,

nedfaret til Dødsriget,

på tredje dag opstanden fra de døde,

opfaret til himmels,

siddende ved Gud Faders, den almægtiges, højre hånd,

hvorfra han skal komme at dømme levende og døde.

Vi tror på Helligånden,

den hellige, almindelige kirke,

de helliges samfund, syndernes forladelse,

kødets opstandelse og det evige liv.

 

Den nikænske trosbekendelse er kommet til lidt senere, i år 325. Den lyder sådan:

 

Jeg (vi) tror på én Gud, den almægtige Fader,

himmelens og jordens,

alt det synliges og usynliges skaber.

Og på én Herre, Jesus Kristus, Guds enbårne Søn,

som er født af Faderen før alle tider,

Gud af Gud, lys af lys, sand Gud af sand Gud,

født, ikke skabt, af samme væsen som Faderen,

ved hvem alt er skabt,

som for os mennesker og for vor frelse

steg ned fra Himlene og blev kød

ved Helligånden af Jomfru Maria

og blev menneske,

som også blev korsfæstet for os under Pontius Pilatus,

blev pint og begravet

og opstod på tredje dagen ifølge skrifterne

og for til Himmels,

sidder ved Faderens højre hånd

og skal komme igen i herlighed

for at dømme levende og døde,

og der skal ikke være ende på hans rige.

Og på Helligånden, som er Herre,

og som levendegør,

som udgår fra Faderen og fra Sønnen,

som tilbedes og æres

tillige med Faderen og Sønnen,

som har talt ved profeterne.

Og på én, hellig, almindelig og apostolisk kirke.

Jeg (vi) bekender én dåb til syndernes forladelse

og forventer de dødes opstandelse

og den kommende verdens liv.