Fortsæt til hovedindholdet
Nyheder
Nyheder

Farvel til stiftets første journalist

Anders Haubart Madsen, som har været ansat siden 2013, søger nye udfordringer i Budapest.

Anders Haubart Madsen

Journalist Anders Haubart Madsen til portrætfotografering med forhindringer i efteråret 2016. (Foto: Kåre Gade)

Af Kåre Gade

Med udgangen af august siger stiftets kommunikation farvel til journalist Anders Haubart Madsen. Anders Haubart Madsen, som er uddannet på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, har været ansat i Helsingør Stift siden 2013, hvor han skrevet til hjemmeside, nyhedsbrev og trykte medier.

Han siger, at meget har forandret sig i de fire år, der gået.

“Jeg var den første journalist, der blev ansat i stiftet. I begyndelsen havde mange i sognene svært ved at finde ud af, hvordan de skulle forholde sig til, at der pludselig stod en journalist og tog notater og billeder,” siger han.

“I dag er der mange sogne, som selv har taget fat om kommunikationen. Hjemmesiderne er blevet skarpere, der er ansat lokale kommunikationsfolk, og jeg oplever, at kirkerne er blevet mere bevidste om, hvad det er for et stykke arbejde, jeg gør, og er glade for, at jeg kommer ud.”

De gode historier

Anders Haubart Madsen mener, at ansatte og menighedsråd kan blive endnu bedre til at involvere sig i kommunikationen – ikke nødvendigvis ved at stille op til tv-interview eller skrive debatindlæg, men måske ved at tage fat i kommunikationsfolkene og tippe dem om historier.

“Jeg har lært, at der er gode historier i selv de mindste afkroge af folkekirken. Der er så mange mennesker, som arbejder med at holde gang i folkekirken og at få nye mennesker med ombord. Det passer ikke, at folkekirken er lukket om sig selv,” siger han.

Efter fire år i stiftet har Anders Haubart Madsen valgt at opsige sin stilling – i første omgang for at flytte til Budapest, hvor han har familie, og for at skrive en bog. 

“Det lyder som en kliché, men jeg gør det faktisk for at søge nye udfordringer. Kommunikationsjobbet i Helsingør Stift er den eneste stilling, jeg har haft, siden jeg blev færdig med min uddannelse. Jeg er rigtigt glad for at have været her, men det også vigtigt ikke at få lim på numsen.”

“Jeg kan ikke udelukke, at jeg vender tilbage for at arbejde i folkekirken, men i første omgang forlader jeg det folkekirkelige. Jeg vil gerne skrive mere om det åndelige og spirituelle fra andre perspektiver,” siger Anders Haubart Madsen, som ved siden af sit arbejde i stiftet blandt andet har skrevet om psykedelisk terapi i Information og Weekendavisen.

Fra 1. september er Helsingør Stifts kommunikationsansatte redaktør Kåre Gade og mediekonsulent og redaktør for sociale medier Sarah Thorngreen Auken.

Anders Haubart Madsen

Journalist Anders Haubart Madsen til portrætfotografering med forhindringer i efteråret 2016. (Foto: Kåre Gade)

Anders Haubart Madsen

Anders Haubart Madsen, portræt, efteråret 2016. (Foto: Kåre Gade)