Nyheder
Nyheder

Biskoppens julehilsen

Meget er sagt om, at Martin Luther var barn af sin tid. Men at vi som mennesker lever af ord, vi ikke kan sige os selv, det er et nutidigt, eksistentielt vilkår.

Reformationsfejring

500-året for reformationen fejredes i en fyldt Helsingør Domkirke.

Af biskop Lise-Lotte Rebel

Kære menighedsråd, præster og ansatte i Helsingør Stift!

2017 rinder ud. Et år præget af mange modstridende begivenheder, oplevelser og tanker. Blandt de gode ting, som melder sig i erindringen, er fejringen af 500-året for Luthers teseopslag i Wittenberg, kort sagt reformationsfejringen.

Den begivenhed er blevet fejret i hver eneste kirke i stiftet. Den 29. oktober samledes repræsentanter fra hele Helsingør Stift i Domkirken med efterfølgende foredrag på Marienlyst. 

Der er sagt og skrevet meget klogt og muligvis også mindre klogt om Luther og reformationen i det forgangne år. For mit eget vedkommende er der en bestemt ting, som jeg altid vender tilbage til, når jeg tænker på reformationen.

Det er Luthers uophørlige, gentagne og insisterende betoning af, at vi som mennesker er overladt til os selv og vore egne forvirrede tanker. Det eneste, som kan bryde med dette, er at høre Guds Ord. For at høre Guds ord er noget andet end at høre forskellige meningsudvekslinger om religiøse emner.

At høre Guds ord betyder i luthersk sammenhæng at høre en menneskelig, myndig tale, som tør fastholde mig på mit ansvar her i livet. Ansvaret for mit liv, for min næste – et ansvar, som udleves i det daglige liv.

At høre Guds ord betyder endvidere, at jeg søger det, som Luther aldrig blev færdig med at takke for: evangeliet om Guds nåde, som er mit eneste håb i liv og død. Her rykkes jeg som menneske fri af den selvkredsende, selviagttagende cirklen, som jeg ellers holdes fangen af.  

Meget er i årets løb blevet sagt om, at Martin Luther var et barn af sin tid. Men at vi som mennesker lever af ord, vi ikke kan sige os selv, ord, der må høres som Guds tiltale ind i livet – det er ikke fortidigt. Det er et nutidigt, eksistentielt vilkår. Det er noget, som hører til at være menneske.

Julen er den tid, hvor dette ord – ordet, vi kan leve af som mennesker – lyder i skikkelse af fortællingen om barnet i krybben.

Det er mit ønske for alle i Helsingør Stift, at dette gode ord, evangeliet om vor Herre Jesus Kristus, må lyde klart og umisforståeligt i alle kirker, i alle sogne, så at lyset må skinne i mørket. Så at troen, håbet og kærligheden må få fornyet styrke.

Tak for alle invitationer i årets løb, tak for gudstjenester, fejringer og møder, vi sammen har delt.

Tak for det daglige slid i evangeliets tjeneste, uanset om dette slid udøves fra prædikestol, orgelbænk, degnepult eller på kirkebænk.

Tak til alle, som bærer med i menighedsrådsarbejdet og i frivillige initiativer.

Jeg ønsker jer alle en glædelig julefest i hjem og kirke samt et velsignet nytår.