Biskop og sognepræst om Luther og erhvervslivet 

Af Kåre Gade

Reformationen er ikke til at komme uden om i 2017 – heller ikke for Børsen. Her har debatredaktionen hen over sommeren bedt fem præster og en biskop svare på, hvad danske topchefer og dansk erhvervsliv kan bruge Luther til i 2017.    

De seks kronikker er nu samlet i et magasin med titlen “Den, der ikke værdsætter øren, bliver ikke herre over kronen” – et Luther-citat, forstås. Blandt bidragsyderne er såvel biskoppen som en af præsterne fra Helsingør Stift.    

Troens frihed

Biskop Lise-Lotte Rebel peger i sin kronik på, at reformation bliver begyndelsen til en lang, historisk proces, hvor “religionen mister sin dominerende magt over økonomien, sygehusvæsen, undervisning osv.”    

Luthers anliggende handlede om troens frihed. Men på Luthers tid var religion, samfundsliv, politik, sundhedsvæsen, og uddanelse alle indfældede i kirkens magtområde.    

“Luthers opdagelse kom derfor til at påvirke alle mulige forhold i samfundet,” skriver Rebel.    

“Sammenfattende mener jeg, at Luther på en indirekte måde har været med til at skabe forudsætningerne for stater af en type, hvor religion kan trives uden at udarte til fanatisme, og hvor enkeltindivider kan nyde de fulde borgerrettigheder uden at tilslutte sig bestemte trossamfund, og hvor staten tager et stort ansvar for borgernes velfærd.”    

Sognepræst i Ledøje-Smørum, Edith Thingstrup, spørger i sin kronik, om Luther lagde grunden for  for velfærdsstaten eller for kapitalismen – og svarer, at han nok var medansvarlig for begge dele.    

“Luthers vægt på individuel samvittighed og pligt har været betydende for de vestlige individualistiske – og kapitalistisk – samfund. Men også hans betoning af myndighedernes ansvar for at sætte grænser for syndige menneskers hensynsløshed har haft betydning for udviklingen af velfærdsstaten.”   

Selviskhed som drivkraft for udvikling

Thingstrup mener, at Luthers kone Katharina var en bedre økonom end sin mand, om end han var en stor teolog. Nogen stor fan af de frie markedskræfter var Luther i hvert fald ikke:    

“Man kunne have håbet, at Luthers afvisning af gerningsretfærdighed i teologiens verden ville have ledt ham på rette vej i samfundsøkonomien. Med det var først med Adam Smith, at vestlige intellektuelle for alvor fik øjnene op for, at selviskhed – hvor ubehagelig den end kan være – er en drivkraft for udvikling, hvis den foregår inden for rammerne af gode institutioner.”    

De øvrige kronikker er af præsterne Henrik Gade Jensen, Claus Oldenburg, Katrine Winkel Holm og Mikkel Wold.    

Alle kronikker er tilgængelige på Børsens hjemmeside – men kun for abonnenter.