Fortsæt til hovedindholdet
Nyheder
Nyheder

Biskop: Jeg har mødt en lyttende og engageret kirkeminister

"Folkekirken har fået en minister, der er klar over det hårde slid, som skal til i de enkelte sogne."

Mette Bock afløser Bertel Haarder som kirkeminister og kulturminister (PR-foto).

Af Kåre Gade

Liberal Alliances medlem af Folketingets præsidium, Mette Bock, er mandag den 28. november 2016 udnævnt til ny kirkeminister og kulturminister. 

Mette Bock afløser dermed Bertel Haarder, der også varetog begge ministerposter. Hun er 59 år og har været folketingsmedlem siden valget i 2011. Hun er søster til Anders Samuelsen (LA), som bliver ny udenrigsminister.

Kirkens nye minister færdes hjemmevant i kirken. Hun er vokset op i en familie med såvel et kirkeligt som et politisk engagement - et engagement, hun har videreført både som deltager i debatten om folkekirken og som kirkegænger.

“For mig er det at gå i kirke som at trække vejret,” sagde hun til Kristeligt Dagblad, da hun ved valget i 2011 blev valgt ind i Folketinget.

Overraskede biskopper

Nyheden om, at statsministeren havde udpeget Mette Bock som kirkeminister, kom mandag formiddag. På det tidspunkt var folkekirkens biskopper på vej fra bispegården i København til et møde i Kirkeministeriet

“Vi var i sidste uge blevet varskoet om, at vores aftale med kirkeministeren kunne blive aflyst på grund af den parlamentariske situation, men søndag fik vi besked om, at mødet blev fastholdt. Derfor kom det som en overraskelse for os, at der var udpeget en ny minister,” siger Helsingørs biskop Lise-Lotte Rebel.

Bispekollegiet fik således lejlighed til at hilse på Mette Bock, allerede inden den officielle overdragelsesforretning i Kirkeministeriet.

"Vi mødte en meget lyttende og engageret minister, som gav udtryk for store forventninger til vores fremtidige samarbejde," siger Lise-Lotte Rebel, som ser frem til at samarbejde med ministeren.

"Hun kender vores stifter og navne, men nok så vigtigt kender hun folkekirken på sogneniveau. Hun var kirkesanger som ung, og hun er klar over det hårde, seje slid, som skal til i de enkelte sogne.” 

“Jeg har indtryk af, at Mette Bock er en minister, som holder af kirken, som gerne vil gerne lytte, og som - ligesom sin forgænger i embedet - vil være flittig til at komme ud og være til stede dér, hvor tingene sker i folkekirken.”

Folkekirkens særstatus skal bevares

Mette Bock har i den indeværende folketingsperiode været Liberal Alliances kirke-, medie-, udenrigs- og udviklingsordfører.

Som kirkeordfører har hun talt for at løsne båndene mellem stat og kirke inden for rammerne af Grundloven - fordi der er “blevet for meget stat og for lidt kirke,” som det formuleres i LA’s program. 

“Statens og kirkens økonomi bør skilles, så kirkeskatten finansierer alle aktiviteter i folkekirken, mens staten betaler for de ydelser, folkekirken leverer til alle danskere."

"Det regnestykke går ifølge kirkeøkonomer lige op. Det er ikke hensigtsmæssigt, at staten f.eks. via den almindelige indkomstskat betaler 40 procent af præstelønningerne,” sagde Mette Bock til Bibelselskabets hjemmeside i 2015.

Dette synspunkt har dog ikke fundet vej til regeringsgrundlaget (se faktaboks under denne artikel), hvor der om folkekirken står:

“Danmark er et kristent land, og den evangelisk­-lutherske kirke indtager en særstatus som folkekirke. Denne særstatus vil regeringen bevare.”

Formuleringen er den samme som i regeringsgrundlaget fra 2015, hvor sætningen “Danmark er et kristent land” vakte debat. I det nye regeringsgrundlag har afsnittet om folkekirken fået tilføjet en indledning, som understreger, at regeringen vil “værne om vores nationale identitet og egenart.”

Vil lette menighedsrådenes arbejde

Regeringsgrundlaget nævner også menighedsrådene. Det tidligere regeringsgrundlag lovede at nedsætte et udvalg, som skulle se på menighedsrådsvalgets form.

I det nye regeringsgrundlag vil man med udgangspunkt i udvalgets arbejde “afprøve rammerne for organisering af menighedsrådenes opgaver med henblik på at lette menighedsrådenes arbejde og skabe større fleksibilitet til at organisere sig individuelt.”

Mette Bock, som er mag.art. i filosofi, cand.scient.pol. og cand.phil. i filosofi, har før folketingskarrieren været direktør i DRs programproduktion i perioden 2008-2010, prorektor på Aarhus Universitet i 2007 og administrerende direktør og chefredaktør for JydskeVestkysten 2002-2007.


Det siger regeringsgrundlaget om folkekirken:


Marienborgaftalen 2016
Kapitel 26 - FOLKEKIRKEN


Vi skal værne om vores nationale identitet og egenart.


Vores værdier om demokrati, ligeværd og muligheder for den enkelte er grundlæggende forudsætninger for vores fællesskab. Respekten for disse værdier er afgørende. Derfor skal vi stå vagt om hinanden og vores danske værdier, men forblive åbne for verden omkring os.


Danmark er et kristent land, og den evangelisk­-lutherske kirke indtager en særstatus som folkekirke. Denne særstatus vil regeringen bevare. Samtidig skal der selvfølgelig være frihed til at tro på det, man vil, så længe det sker med fuld respekt for andres ret til det samme.


Valg af menighedsråd


Menighedsrådene udgør et centralt element i folkekirkens struktur. Menighedsrådsvalg har over en årrække været inde i en uheldig udvikling med færre afstemningsvalg, lave­re stemmeprocent og for få opstillede kandidater. Det kan udfordre menighedsrådenes demokratiske legitimitet.


Regeringen ønsker at afprøve rammerne for organisering af menighedsrådenes opgaver med henblik på at lette menighedsrådenes arbejde og skabe større fleksibilitet til at organisere sig individuelt. Samtidig vil regeringen – med afsæt i forslagene fra udvalget om menighedsrådsvalg og fremtidig valgform – afsøge muligheden for at styrke ram­merne for de kommende menighedsrådsvalg.


Læs hele regeringsgrundlaget på Statsministeriets hjemmeside.