Fortsæt til hovedindholdet
Nyheder
Nyheder

Billedhjul: Folkekirken på Folkemødet 2017

Helsingør Stift var med, da Folkekirkens telt i en række velbesøgte arrangementer bød på sang, debat og samtaler.

folkemøde

Klart solskin og stort fremmøde til åbningsreceptionen med Kirkeminister Mette Bock og Københavns biskop Peter Skov-Jakobsen. DTU's ingeniør-telt var nærmeste nabo. (Foto: Sille Arendt)

Af Kåre Gade

Med en central placering på Cirkuspladsen var folkekirkens telt på Folkemødet umuligt at overse. Rigtigt mange mennesker besøgte teltet i forbindelse med de 15 arrangementer, som i løbet af fire dage bød på masser af fællessang, debat og samtale. Søs Marie Serup, Lars Kolind, Lisbeth Knudsen, Jørn Henrik Petersen, Lone Kühlmann, Poul Madsen, Bertel Haarder, Dy Plambeck, Gertrud Højlund, Christian Hjortkjær og Ditte Giese var blandt de mange deltagere i programmets debatpaneler og samtaler.


folkemøde

Hvorfor er religion farlig? Debatten mellem chefredaktør på Ekstrabladet Poul Madsen regionsrådsmedlem Marianne Mørk Mathiesen (LA) lektor Sune Lægaard og biskop Marianne Christiansen fyldte pladsen foran teltet. Christoffer Emil Bruun, vært på DR P1's "Tidsånd" var moderator.
(Foto: Kåre Gade)

folkemøde

Ateistisk Selskab stillede kritiske spørgsmål fra tilskuerpladserne.
(Foto: Kåre Gade)

folkemøde

En spontan folkeafstemning om, hvorvidt sygehuspersonale skulle forbydes at bære religiøse symboler, endte med et solidt flertal til nej-siden.
(Foto: Kåre Gade)

folkemøde

Debatlysten blandt tilskuerne var stor, da kommunikationsrådgiver Søs Marie Serup og direktør og chefredaktør Lisbeth Knudsen tog "folkekirken til serviceeftersyn". (Foto: Kåre Gade)

folkemøde

Hver dag sluttede med samtalesalon og teseworkshop om 95 nye teser. Deltagerne blev hjulpet på vej af fadøl og Folkeuniversitetet. Her bl.a. professor Jørn Henrik Petersen og formand for Præsidiet for Reformationsjubilæet Jens Oddershede. (Foto: Kåre Gade)

folkemøde

Til sidst blev de nye lynteser hamret op på den medbragte dør.
(Foto: Kåre Gade)

folkemøde

Fredag og lørdag begyndte med morgensang ved en kendt politiker – her Carl Holst, der kender genren fra sin opvækst på Rødding Højskole.
(Foto: Kåre Gade)

folkemøde

Morten Poulsen, organist ved Vestervangskirken i Helsingør, akkompagnerede fællessangen. (Foto: Kåre Gade)

folkemøde

"Skam" var temaet for en debat mellem teolog og højskolelærer Christian Hjortkjær, journalist Ditte Giese samt psykolog Krista Korsholm Bojesen. Journalist Gertrud Thisted Højlund var moderator, og debatten blev streamet live på Facebook – se den her. (Foto: Kåre Gade)

folkemøde

Holdet bag "Kirkesangbogen", som netop er udkommet på Det Kgl. Vajsenhus' Forlag, præsenterede eksempler på nye salmer og sange.
(Foto: Kåre Gade)

folkemøde

Blandt de mange, der kiggede forbi folkekirkens telt, var også disse to nydelige herrer fra et konkurrerende trossamfund. (Foto: Kåre Gade)