Fortsæt til hovedindholdet
Nyheder
Nyheder

Askedeling bliver mere og mere udbredt

Helsingør Stift står for hele 25 procent af tilladelserne til at dele asken fra en afdød.

Urnegravsted

Urnegravstedet er det mest almindelige valg blandt danskerne, men stadig flere får asken delt, så noget af den kan spredes over havet eller nedsættes på en kirkegård i udlandet – eller på privat grund. (Arkivfoto)

Af Kåre Gade

Da Prins Henrik ønskede at blive brændt og få asken spredt over havet, var det et brud med traditionen i Kongehuset, men sammenlignet med tendensen blandt almindelige danskere var hans ønsker ganske almindelige. 83 procent af de afdøde danskere bliver brændt, og en støt stigende del af disse får deres aske spredt over havet. 

Hvor man indtil 2009 skulle ansøge om Kirkeministeriet tilladelse, er askespredning i dag en formsag: På ministeriets hjemmeside (og på borger.dk) ligger en formular, man kan udfylde og lægge blandt sine papirer, hvis det er sådan, man ønsker at komme herfra. Præcis hvor mange, der får deres aske spredt over havet, vides ikke, men ifølge Kristeligt Dagblad anslås det, at der er op mod 3.000 askespredninger til havs om året.

Men som bekendt ønskede Prins Henrik ikke kun at blive brændt og få sin aske spredt til havs. Han ønskede også at få sin aske delt og den ene halvdel sat ned i parken, dér hvor han havde boet meget af sit liv, nemlig ved Fredensborg Slot. Hermed gjorde prinsgemalen sig til foregangsmand for to nye, men hurtigt voksende tendenser i Danmark.

96 tilladelser til askedeling i 2017

Både askedeling og nedsættelse af en urne på en privat grund kræver tilladelse fra Stiftet. I 2008 modtog stifterne kun ganske få anmodninger, men især ansøgninger om at dele asken har siden været støt stigende. I 2017 blev der givet 96 tilladelser i hele Danmark. 24 af dem blev givet i Helsingør Stift, som således står for 25 procent af alle tilladelser til askedeling.


askedeling

Helsingør Stift står for 25 procent af det stigende antal tilladelser til askedeling.

Konstitueret stiftkontorchef Annette Nordenbæk fortæller, at der er to hovedbegrundelser for ansøgninger om askedeling. 

"Den ene begrundelse er, at afdøde har haft tilknytning til et andet land, hvor noget af asken skal nedsættes eller spredes, mens resten skal blive i Danmark," siger hun.

"Den anden begrundelse er, at afdøde har haft tilknytning til havet – for eksempel ved at arbejde på et skib eller var glad for at gå ture ved havet – og ønskede noget af asken spredt, mens resten skal sættes ned på en kirkegård."

Annette Nordenbæk siger, at det i den slags sager ofte er hensynet til den afdødes pårørende, der gør, at den anden del af asken nedsættes på en kirkegård. Ved at dele asken kan man tilgodese flere forskellige ønsker hos afdøde og de efterladte.

Få nedsættelser på privat grund i stiftet

Stiftet giver sjældent afslag på askedeling, men når det sker, skyldes det oftest, at betingelsen om, at askedeling var afdødes ønske, ikke er opfyldt. Man kan heller ikke få lov til at dele asken i flere dele end to, eller at nedsætte den delte aske på to kirkegårde i Danmark. 

"Til gengæld kan man godt få tilladelse til nedsættelse på en kirkegård i Danmark og nedsættelse på en kirkegård i udlandet, når ansøger har en eller anden tilknytning til dette land," siger Annette Nordenbæk. 

Siden 2008 har der også været en stigning i tilladelserne til nedsættelse af en urne på en privat ejendom. Med 47 tilladelser i alt i 2017 er det dog stadig relativt sjældent, og kun én af disse tilladelser blev givet i Helsingør Stift.

"Når der er relativt få ansøgninger om nedsættelse på privat ejendom i Helsingør Stift, kan skyldes, at de færreste kan opfylde kravet om en grund på mindst 5.000 m2," siger Annette Nordenbæk.

Urnenedsættelser på privat ejendom

Der er relativt få urnenedsættelser på privat ejendom i Helsingør Stift.