Alterbilleder giver nyt liv på plejehjem

Af Malene Bjerre

”Der er ord, man som præst siger igen og igen – og så får de pludseligt nyt liv. Sådan var det for mig, da jeg så det første billede, beboerne fra Nymosehave havde malet. Det er det med Betlehemsstjernen, og da kom Johannes’ ord til at leve for mig igen: Lyset skinner i mørket, og mørket greb det ikke. Det gælder for alle billederne; de skaber noget nyt, og det kan vi nu mærke til hver evige eneste gudstjeneste på plejehjemmet. De får kirkens ord og vores eget liv til at sno sig sammen.”

Camilla Munch, der er sognepræst i Vangede Kirke, byder velkommen til fernisering på tolv alterbilleder, som beboere fra plejecentret Nymosehave har malet sammen. Malerierne er lige nu udstillet i Vangede Kirke, og både malerne selv, deres pårørende og ansatte fra Nymosehave er mødt op for at fejre resultatet. Om et par uger skal billederne tilbage til plejecentret, hvor de skal bruges til den månedlige gudstjeneste.

Kun vejleder

Efter præsten tager Lars Holm ordet. Det er ham, der som aktivitetsmedarbejder på plejecentret satte hele projektet i gang, og nu fortæller han om, hvordan alterbillederne er blevet til.

”Først talte vi om, hvilke farver i naturen der er i den enkelte måned. Hvilke minder vi selv har, der knytter sig til den, og hvilke historier fra kirkeårets højtider der passer ind. Og så gik beboerne i gang, sommetider en fra hvert hjørne,” fortæller han. Undervejs har de haft mange gode snakke, fx om hvad der sker, når man ikke er her længere.

Lars Holm holder stædig fast i, at han højst har hjulpet til med en enkelt rose og med at vippe billederne, så farverne kunne løbe. ”Jeg har vejledt med farver, og vi har talt om, hvordan tingene kunne se ud. Men det er beboerne, der har malet. Og det er dejligt at opleve deres stolthed over det ved gudstjenesterne.”

Fra frokoststue til kirke

Camilla Munch oplever det som en stor oplevelse at holde gudstjeneste på plejehjemmet med de ny alterbilleder, fortæller hun bagefter. For det første kommer der ganske enkelt mange flere. ”Det er tydeligt, at de føler et stort ejerskab til billederne. Nu har de jo fordybet sig i, hvad Kristi himmelfart eller Betlehemstjernen går ud, og det gør det lettere for dem at være med i gudstjenesten, når jeg har det at henvise til. Og så er billederne med til at skabe rummet; de gør en kirke ud af det, der for to timer siden var en frokoststue. Det er noget helt særligt.”