Nyheder
Nyheder

"Aktiv dødshjælp er det sværeste spørgsmål"

Samtalen var ivrig, men nuanceret, da Teologisk Salon inviterede til debat om aktiv dødshjælp i Humlebæk Sognegård.

Teologisk salon om aktiv dødshjælp

Der var mange gode overvejelser omkring bordene, da Marianne Gaarden og Mickey Gjerris lagde op til debat om aktiv dødshjælp. (foto: Kåre Gade)

Af Kåre Gade

“Aktiv dødshjælp er det sværeste spørgsmål, jeg har været med til at behandle i de seks år, jeg sad i Etisk Råd,” sagde teolog og lektor i bioetik Mickey Gjerris.

Han var med, da biskop Lise-Lotte Rebel tirsdag den 14. marts bød velkommen til Teologisk Salon i Humlebæk Sognegård. Helsingør Stifts Teologisk Salon afholdes forskellige steder i stiftet og sætter fokus på emner i krydsfeltet mellem teologi og samfund. Denne gang var emnet aktiv dødshjælp, og der var fulde huse i sognegården. 

Hvis nogen havde forventet, at Mickey Gjerris som teolog ville være kategorisk imod aktiv dødshjælp, tog de fejl. Det stod klart allerede under den indledende samtale med stiftets teologiske konsulent, Marianne Gaarden. Her undrede han sig over, at teologer ofte er meget skråsikre i deres afvisning af aktiv dødshjælp.

“Jeg hører sjældent teologer argumentere mod alle de andre indgribende medicinske teknologier, vi bruger, så hvorfor er det så vigtigt, at netop døden finder sted uden indgriben? Er det ikke at gøre døden til noget, der ikke er en del af livet?” spurgte han.

Civil ulydighed

Mickey Gjerris påpegede, at selv om vi lever i en kultur, der er dybt præget af drabsforbud, så slår vi ikke desto mindre ihjel, f.eks. i krig, når vi vurderer, at det er det mindste onde.

“Livet er ikke neutralt. Livet er godt, og døden er ond. Men selv om vi principielt er imod aktiv dødshjælp, så kan vi godt forestille os konkrete situationer, hvor det ville være rigtigt,” sagde han.

Derfor vælger lægerne ofte civil ulydighed som løsningen, når de står i den konkrete situation.

“Svend Lings (pensioneret læge, som har fortalt, at han har ydet aktiv dødshjælp, red.) er jo ikke den eneste. Mange læger har hjulpet mennesker, som ønsker at dø. Men der er en risiko for retsforfølgelse, og derfor er man varsomme.”

Teologisk Salon om aktiv dødshjælp

“Hvis vi får aktiv dødshjælp, er vi nødt til at omformulere lægeløftet," mente en læge. (foto: Kåre Gade)

Der var mange præster, ansatte i sundhedssektoren og endda en enkelt bedemand blandt de fremmødte. En læge påpegede, at en legalisering af aktiv dødshjælp ikke kun ville stride mod kristendommen, men også mod lægeløftet.

“Hvis vi får aktiv dødshjælp, er vi nødt til at omformulere det, så der tydeligt står: ‘Du må gerne slå ihjel’,” mente han.

“Det kan du mene, men man skal huske, at læger allerede hjælper med at foretage aborter,” sagde Mickey Gjerris.

En samfundsøkonomisk prioritering

Han fortalte, at når han alligevel hælder mod et nej til aktiv dødshjælp, skyldes det især, at bedre behandling, smertelindring og palliativ pleje kan gøre livet mere tåleligt for de syge - hvis samfundet vælger at prioritere det.

“Mit indtryk er, at mange af dem, der argumenterer for aktiv dødshjælp, forestiller sig, at folk lider i dag. Men gør de det? Og er der behandlingsmuligheder, vi ikke bruger, fordi de koster penge?” spurgte Mickey Gjerris.

“Og ja, selv om vi tilbyder den bedst mulige pleje, vil der være en restgruppe, som ikke kan hjælpes. Der vil være undtagelser, hvor det er rigtigst at bryde loven.”

Selv om meningerne var delte, og samtalen omkring de runde borde var livlig, var næsten alle - både tilhængere og modstandere af aktiv dødshjælp - enige med Mickey Gjerris, når han sagde, at han nødig ville være den, der skulle formulere lovteksten, hvis aktiv dødshjælp bliver legaliseret.

“Uanset, hvor man står, efterlader spørgsmålet om aktiv dødshjælp ingen mulighed for at være den gode. Der er kun problematiske løsninger på dilemmaet,” sagde Mickey Gjerris.

Teologisk Salon om aktiv dødshjælp

Se flere billeder fra Teologisk Salon og følg os på Helsingør Stifts Facebook-side (foto: Kåre Gade)

De tre vigtigste argumenter for aktiv dødshjælp - og Mickey Gjerris’ invendinger:


1. Lidelse - ingen har lyst til at lide eller at se sine kære lide.


“Hvis vi kan afhjælpe lidelsen gennem bedre behandling og pleje, bør vi så ikke prioritere den løsning - også selv om det er samfundsøkonomisk dyrere?”


2. Tab af værdighed - når vi ikke længere har kontrol over krop og sind og bliver afhængige af andre.


“Hvorfor opfatter vi det som uværdigt at være afhængig af andre - et spædbarn er jo også afhængigt? Er det i virkeligheden vores angst for, hvad andre tænker?”


3. Retten til selv at bestemme.


“Hvis selv må bestemme, hvor går så grænsen for, hvem der har krav på at få dødshjælp?”