Fortsæt til hovedindholdet
Nyheder
Nyheder

4. maj i Helsingør Stift

Flere steder i stiftets kirker er der mulighed for at fejre og mindes Danmarks befrielse i 1945.

4. maj-gudstjeneste i Helsingør Domkirke

Helsingør Stifts kirker 4. maj 2019  

Hendriksholm Kirke, Rødovre kl. 14. 4. maj-fejring

Forfatter og musiker Jeannet Ulrikkeholm fortæller om Benny Andersens liv og digtning og hans følelse ved Danmarks befrielse i 1945. I løbet af foredraget vil hun spille på bl.a. guitar og cello. Vi skal også drikke kaffe og synge ”En lærke letted” og andre befrielsessange.  

Lundtofte Kirke kl. 17. Befrielsesgudstjeneste 

Gudstjeneste med Julie Rebel og Pernille Bach-Mortensen.  En stemningsfyldt gudstjeneste, hvor musik og sange er fra krigens tid.  

Brøndby Strand Kirke kl. 17.30. Klokkekoncert

Traditionen tro er der klokkekoncert d. 4. maj i anledning af Danmarks befrielse. Én af de svingende klokker (765 kg) er skænket af Brøndby Kommune som "4. maj-klokke".

Frederikssund Kirke kl. 19.00. 4. maj-gudstjeneste   

I samarbejde med Frederikssund Marineforening inviteres der til en festlig aftensgudstjeneste. Kl. 18 foretager Frederikssund Marineforening kransenedlæggelse ved minen på Sydkajen, hvor alle er velkomne, og kl. 19 er der gudstjeneste i kirken.  

Helsingør Domkirke kl. 19.30. 4. maj-gudstjeneste

v/ domprovst Steffen Ravn Jørgensen. Fællessang og kor. Herefter lysfest ved Sveasøjlen med velkomst og mindetale v/borgmester Benedikte Kiær og kransenedlæggelse. Derefter kaffebod og fællessange.

Søborg Kirke, Gilleleje kl. 19.30. 4. maj-gudstjeneste

Befrielsesgudstjeneste med musik og sang af bl.a. Annett Bloch-Hansen og Heidi Korgaard Madsen.

Hellerup Kirke kl. 21.30. Befrielseskoncert 

Fjerde Maj Sangerne synger værker af Morley, Mauersberger, Mendelssohn, Schultz, Heise og Nystedt. Endvidere danske salmer og sange. Musikalsk ledelse ved Lene Schuldt Jensen.