Klummer
To fortabte sønner og en god far

To fortabte sønner og en god far

De ord og billeder, vi har fået lov til at bruge i kristendommen, er helt særlige derved, at de har fået indhold og farve fra ham, der har givet os dem, Jesus Kristus selv. Det er ham, der gør hele forskellen!


Det er en af de mest elskede af Jesu lignelser, som Lukas fortæller i sit evangelium i kap. 15. Her fortæller han om den gode far og de to, hver på sin måde, fortabte sønner. Den ene søn fortabt i selvgod selvrealisering, den anden i selvgod selvopofrelse. Men faderens kærlighed var stor nok til at rumme enhver hån og modsigelse fra begge sine sønner. Ja, han stod med udstrakt hånd og ventede på dem.

Hvis vi kort skal fortælle, hvad kristendom går ud på, så vil denne lignelse være fast inventar. Det hører med til at tale om Gud i kristen forstand, at fortælle om denne generøse far, der utålmodigt længes efter sine børn, og som ikke ser dem, som verden ser, med alle deres åbenlyse fejl og alt det forkerte, der så let springer i øjnene. Men faderen ser dem i kærlighed, han tager dem i sin favn, hvor de er gemt i den grænseløse tilgivelse, som skjuler og renser alt. Den fortælling klinger med, når vi bekender troen på Gud som vores ’Far’, verdens skaber og opretholder. Herfra får ordet ’far’ sin mening.

Der tales så meget om, at andre religioner måske også kan bidrage med smukke billeder eller forståelser af Gud, som måske endda kan supplere eller uddybe den kristne tale om Gud. Det kan være, at andre også har smukke ord og billeder om Gud. Men hvorfra henter disse billeder deres indhold?

De ord og billeder, vi har fået lov til at bruge i kristendommen, er helt særlige derved, at de har fået indhold og farve fra ham, der har givet os dem, Jesus Kristus selv. Det er ham, der gør hele forskellen! En far kan i al almindelighed desværre være af så mange slags: vilkårlig, skødesløs, brutal. Af den grund er der måske nogle, der har svært ved at sige ”far” om Gud. Men Jesu Kristi Far, Vor Far, som er i himlen, ham vi får lov til at stole på og henvende os til – det er den far, Jesus Kristus afslører billedet af med sit liv, sin død og sin opstandelse. Det er den far, han lærer os at henvende os til ved at bede Fader Vor! Jesus har fortalt os om Gud gennem sine billeder og lignelser, hvoraf den lignelse fra Lukas evangeliet om de to fortabte sønner og den gode far er den bedst kendte. Fadernavnet i kristendommen får sit indhold – igennem ham.

Derfor kan vi som kristne ikke tale abstrakt om Gud – vi kan ikke tale om Gud som et ubekendt x, vi eventuelt kan være fælles med andre religioner om. Vi kan kun tale om Gud bestemt – som Jesu Kristi far. Det faderbillede betyder frihed og ikke underkastelse. Frihed til at stole på, at Gud er som Jesus har vist os det. Frihed til at vi kan rejse os op som Guds kære børn og møde dagen i dag med dens udfordringer. Frihed til at vende blikket udad mod det medmenneske, som kalder på min hjælp, uden først at skulle spørge, om det nu også kan betale sig. Frihed til at leve som dem vi er, for Jesu Kristi skyld, i taknemmelighed og ansvar.


Lise - Lotte Rebel