Høringssvar
Til udkast til lovforslag om religiøse ytringer

Høringssvar vedrørende udkast til lovforslag om ændring af straffeloven

(kriminalisering af udtrykkelig billigelse af strafbare handlinger som led i religiøs oplæring)


Sags.nr. 2016-730-0956

Som svar på ovenstående ønsker jeg at fremføre følgende:

Religionsfrihed og ytringsfrihed hører til de bærende søjler i vestlige demokratier og i høj grad også til dansk tradition. Jeg er tilhænger af friheden til at fremsætte politisk ukorrekte udtalelser, hvad enten det sker fra enkeltpersoners eller trossamfunds eller andre grupperingers side og vil bekæmpe alle tendenser til at indskrænke denne demokratiske frihedsret.


  1. Jeg må derfor for det første anmelde mine betænkeligheder ved et lovforslag, som angiveligt er specifikt rettet imod fremsættelsen af religiøse ytringer, eftersom dette giver det religiøse område en negativ særstilling. Bandemiljøer, subkulturer og andre former for foreninger eller grupperinger, som ikke markerer sig religiøst, men som potentielt ville kunne omfattes af lovforslagets intentioner, falder dermed udenfor.

  2. Hertil kommer det problematiske i at ville kriminalisere nogle særlige ytringer, hvilket nærmer sig en indskrænkning af ytringsfriheden. Ytringsfrihed, friheden til at tænke og tro, er som sagt et fundamentalt frihedsgode i det danske samfund, og det ønsker jeg, at det fortsat skal være også selv om der er tale om opfattelser og holdninger, som kan forekomme nok så fremmedartede for samtidskulturen.

  3. Imidlertid kan en ytring have karakter af at være en handling, en såkaldt ’speech act’ (Performativ). Sproghandlinger er karakteristiske ved, at de – direkte udtalt eller indirekte indeholdt – rummer et løfte, en opfordring eller en trussel, hvilket må betegnes som havende handlingskarakter: ’Jeg forlanger af dig, at du gør dette eller hint’, ’Jeg straffer dig for ikke at efterkomme min ordre’ etc. Løftet eller truslen kan være indirekte indeholdt og behøver ikke være direkte udtalt. Sådanne sproghandlinger kan også intendere kriminelle aktiviteter (krav om ulovlig adfærd, trussel om repressalier osv.). De kan også forekomme i forbindelse med religiøs virksomhed, vejledning, prædiken eller anden form for oplæring. Hvis imidlertid en sproghandling har karakter af at være en kriminel handling, så er den allerede omfattet af straffelovens bestemmelser – det gælder både i og udenfor religiøs sammenhæng.


Som konklusion vil jeg sige, at jeg på ingen måde lukker øjnene for de problematiske forhold, som er kommet til syne i forbindelse med visse former for religiøs vejledning. Men dette begrunder for mig at se ikke, at lovgivningsmagten skal gribe ind med en særlig lovgivning rettet specielt mod religiøse samfund, dels fordi der også kan forekomme betænkelige former for ’vejledning’ inden for andre grupperinger i samfundet, som imidlertid ikke er af religiøs karakter, dels fordi vi i forlængelse af vores hævdvundne frihedstraditioner skarpt må skelne mellem en kriminalisering af ytringer, meninger og trosopfattelser og så handlinger, herunder de nævnte sproghandlinger. Disse er efter min opfattelse imidlertid allerede omfattet af lovgivningens bestemmelser.


Med venlig hilsen

Lise-Lotte Rebel